Sælgerne fra coronanedlukningen blev boligmarkedets vindere

Udgivet den 16-01-2021  |  kl. 06:00  |  

De sælgere, der satte boligen til salg under den første coronanedlukning tilbage i marts og april 2020 blev belønnet med et hurtigere salg end sælgere, der satte til salg i samme periode i de to foregående år. Foto: Boligsiden

11. marts 2020 lukkede store dele af det danske samfund ned i et forsøg på at tøjle den hurtigt spredte coronavirus. Der blev varslet krise forude - også på boligmarkedet, hvor mange vurderede, at markedet ville gå ned i gear.

Ikke desto mindre valgte nogle sælgere at realisere deres oprindelige salgsplaner og sætte deres bolig til salg i en tid, der i hvert fald i de første uger efter nedlukningen var noget uvis.

Men som tidligere omtalt her på Boligsiden, bar sælgernes beslutning frugt, idet en større andel end normalt rent faktisk fik boligen hurtigt solgt efter de første måneder på markedet. Og den tendens fortsatte og blev yderligere forstærket i resten af 2020, viser nye tal fra Boligsiden.

Syv ud af ti hussælgere fik solgt efter ni måneder

Ser vi først på villaer og rækkehuse, er der i alle månederne fra april og resten af 2020 en større andel af de sælgere, der satte huset til salg i marts og april, der også har fået solgt hurtigt. Andelen er tilmed øget, jo længere hen på året, vi er kommet.

For eksempel var der 43 procent af sælgerne, der havde fået solgt efter tre måneder. I 2019 var andelen "kun" 35 procent. Efter seks måneder på markedet var der 63 procent af sælgerne, der havde fået huset solgt i 2020 imod 52 procent i 2019. Og kigger vi på slutningen af året, var der 72 procent af sælgerne, der havde fået huset solgt efter ni måneder. I 2019 var andelen 60 procent.

Villaer og rækkehuse sat til salg i marts og april, som er solgt efter xx måneder:

Ejerlejlighederne følger samme mønster

Tendensen er nogenlunde den samme, når vi i stedet ser på ejerlejlighederne.

"Ejerlejlighederne kom fra et andet udgangspunkt, da det tog længere tid at få gang i handlerne efter første lockdown, og derfor ser vi også på grafen, at andelen af solgte lejligheder i begyndelsen lå under niveauet for 2018 og tæt på 2019. Men allerede efter to måneder ændrede billedet sig, og resten af året var der flere af forårets sælgere, der fik hurtigere solgt end i de to foregående år," siger Birgit Daetz.

Ejerlejligheder sat til salg i marts og april, som er solgt efter xx måneder:

I slutningen af 2020 havde hele 83 procent af de sælgere, der satte lejligheden til salg under den første nedlukning, solgt boligen. Det er væsentlig mere end de 73 procent i de to foregående år.

Langt flere sommerhussælgere solgte hurtigt

Retter vi til sidst blikket mod sommerhusene, er tendensen her endnu mere tydelig. Lige fra første færd har de sælgere, der satte sommerhuset til salg i marts- april 2020, fået solgt hurtigere end i de to tidligere år.

Allerede efter den første måned havde 29 procent af sælgerne fået solgt, hvorimod det i 2019 kun var tilfældet for 12 procent.

Udviklingen blev forstærket i de følgende måneder, og efter et halvt år havde næsten tre ud af fire (74 procent) af sælgerne solgt sommerhuset. Til sammenligning var det kun tilfældet for 45 procent i 2019.

I slutningen af året, hvor der ellers normalt ikke bliver solgt så mange sommerhuse, havde forårets sælgere tilmed stadig held med at komme af med sommerhuset. Efter ni måneder var der nemlig hele 82 procent af sælgerne, der havde solgt. I 2019 var den andel kun på 53 procent.

Sommerhuse sat til salg i marts og april, som er solgt efter xx måneder:

 

The post Sælgerne fra coronanedlukningen blev boligmarkedets vindere first appeared on Boligsiden - Bolignyheder.

Udgivet af: Boligsiden

Tags:  Bolig❯ 

Seneste nyheder

07:44 Carnegie rundbarberer kursmålet for Mærsk - sættes ned med over 17 pct.
07:26 Yellen nedtoner skuffende væksttal - ser mulighed for oprevidering og lavere inflation
07:09 Råvarer: Olieprisen skyder i vejret - Yellen spår oprevidering af skuffende væksttal
07:07 Obligationer/tendens: Flad rente i sigte forud for endnu et inflationstal
06:55 Høreapparatproducenter opmærksomme på audiologmangel: Vi arbejder løbende på det
06:40 Asien: Investorer slutter ugen af med flotte stigninger
06:39 SEB ser fortsat stort potentiale i rederiet Norden trods lavere kursmål
06:34 Sådan går det Mærsks asiatiske peers fredag
06:33 Alphabet lover første udbytte samt stort aktietilbagekøb og belønnes i eftermarkedet
06:33 Japansk inflation i markant drop i april
06:32 Asien: Investorer slutter ugen af med flotte stigninger
06:32 Valuta: Yen svækkes markant over for dollar
06:32 USA/T-bond: Renterne nåede sit højeste i år efter inflationschok
06:32 USA/lukning: Meta sendt til tælling i rødt og stagflationsforskrækket marked
06:30 Kalender med link - fredag den 26. april
06:10 Japans centralbank fastholder renten uændret - yen svækkes markant
17:57 Europa/aktier: Regnskaber og nøgletal drejde markedet i negativ regning
17:42 Harboes Bryggeri er ved at skumme over efter ny prognose: Aktien rammer 2017-niveau
17:23 Torsdagens obligationer: Urovækkende USA-tal trak ranten op
17:09 Torsdagens aktier: Kun NKT og Carlsberg klarede sig i plus da USA-tal forstærkede nedtur