Søndagsavisen og OFiR indleder annoncesamarbejde

Udgivet den 10-01-2007  |  kl. 09:33  |  

Søndagsavisen og datterselskabet OFiR indleder et nyt annoncesamarbejde, som betyder, at alle annoncer, der indrykkes i Søndagsavisen, nu også bringes gratis online på OFiR og vice versa.

Det fremgår af en børsmeddelelse onsdag.

Målet er at blive Danmarks største medie på stillingsannoncemarkedet og at opnå 40 procent af det danske marked i 2009, hvilket er en fordobling i forhold til i dag. Det samlede danske stillingsannoncemarked estimeres til knap en milliard kroner.

OFiR har fra den 8. januar 2007 øget antallet af opslåede jobs markant gennem et tættere samarbejde med eksisterende annoncører og nye søgerobotter, der afsøger de største danske virksomheders¨websites for nyopslåede stillinger. OFiR jobportalen bliver dermed Danmarks største jobportal med 18.000 per dags dato.

Søndagsavisen vil liste de stillinger, der annonceres på OFiR. Det betyder, at Søndagsavisen fremover vil indeholde alle eller næsten alle ledige jobs i Søndagsavisens udgivelsesområder.

Søndagsavisen udvider samtidig sin redaktionelle dækning af karrierestoffet, ligesom Søndagsavisen også i 2007 vil være den eneste avis med fuld dækning i oplag på 2,5 mio. eksemplarer. Som en del af den nye ambitiøse strategi vil OFiR og Søndagsavisen i 2007 løbende lancere nye funktioner, der gør annoncering og søgning nemmere for virksomheder og jobsøgende.

Udgivet af: NPinvestordk

Seneste nyheder

17:51 Europa/lukning: Dansk i top og bund af rødt marked trykket af jobtal
17:03 Fredagens obligationer: Renterne steg igen efter stærk amerikansk jobrapport
17:02 Fredagens aktier: Ambu trodsede rødt marked med kæmpe stigning efter opjustering
15:40 USA/åbning: Teknologinavne i bund efter stærke jobtal - Delta Air Lines går mod strømmen
15:26 Ambus finansdirektør: Stærk årsstart bag opjustering - fokus på kortsigtet succes og langsigtet vækst
14:43 Stærk jobrapport sender renterne i vejret og aktierne i dyndet
14:40 Efter stærk jobrapport: Økonom sår tvivl om flere rentenedsættelser i USA
14:31 USA: Jobskabelsen var klart stærkere end ventet i december
14:00 Ørsted får skåret over 20 pct. af kursmålet hos Nykredit
13:53 USA/tendens: Delta Air Lines belønnes for regnskab i nervøst marked før jobtal
13:44 Optur til apotekaktie efter bedre end forventet kvartal
13:05 B&O-topchef: Holder stand trods kinesisk nedgang forud for vigtigt strategiskifte
12:45 Europa/aktier: Britisk supermarkedskæde trækker ned i blandet marked - Ambu helt i top
12:06 Obligationer/middag: Renterne stiger fortsat frem mod imødeset arbejdsmarkedsrapport
11:33 Aktier/middag: Ambu skiller sig positivt ud efter opjustering i tæt på neutralt marked
10:35 Freetrailer indtager Ikea i Holland
09:59 Chemometec opjusterer forventningerne understøttet af salg og ordretilgang
09:19 Aktier/åbning: Ambu belønnes med tocifret kursstigning efter opjustering
09:08 Brøndby vil hente 171 mio. kr. ved salg af nye aktier
08:50 Brøndby vil hente 171 mio. kr. ved salg af nye aktier