Saint Gobain stiger markant på positive analytikerkommentarer
Saint Gobain stiger 4,2 pct. til 38,56 euro efter positive analytikerkommentarer fra tyske Berenberg, som har løftet kursmålet på den franske byggematerialeproducent til 46 euro fra 35 euro og irske Davy, som har aktien som et af topvalgene for fjerde kvartal. Det skriver Bloomberg News.
Berenberg hæver kursmålet med baggrund i det langsigtede potentiale og yderligere har finanshuset øget tilliden til at den ventede indtjeningsvækst kan blive leveret samt at opsvinget i planglaspriserne er bæredygtigt.
Davy vurderer, at der er en accelererende indtjeningsproces i gang og at aktien er en af de billigste i byggematerialesektoren.