Salomon reviderer skøn for amerikansk rente op
København--22. november--NetPosten--Det prominente Wall Street-mæglerhus Salomon Smith Barney (SSB) har revideret sit skøn for de korte amerikanske renter op, fremgår det mandag af SSBs ugentlige publikation International Market Roundup.
Sidste uges renteforhøjelse fra USA bekræfter, at Fed fortsat har i sinde at være foran inflationsrisikoen. Men de ukuelige finansielle forhold og den vedvarende styrke i efterspørgslen antyder, at Fed vil være nødt til at stramme yderligere op inden for de næste 3-6 måneder, således at fedfunds-renten kommer op på 6 pct. fra de nuværende 5,5 pct., vurderer SSB.
Efterspørgslen i USA er stadig stærk. De seneste tal antyder, at BNP'et for 3. kvartal vil blive revideret op til 5,3 pct. fra 4,8 pct. i denne uge. Samtidig retfærdiggør de stigende oliepriser og en højere løn- og prisfastsættelse en fortsat vagtsomhed over for inflationen.
Mest læste lige nu
Seneste nyheder
- 1 af 1178
- næste ›