SAS 9 mdr.: Før skat 575 mio. skr. (2.465 mio. skr.)

Udgivet den 11-11-1999  |  kl. 15:14  |  

København--11. november--NetPosten--Det skandinaviske luftfartsselskab SAS har været ude for en reel nedtur i 1999, og det har sendt overskuddet før skat ned til 575 mio. skr. mod 2.465 mio. skr. i samme periode sidste år. Det dårlige resultat betyder samtidig, at SAS nedjusterer forventningerne til hele 1999 til et marginalt positivt resultat.

De dårlige tider for SAS er slået hårdt igennem efter sommerferien. For tredje kvartal alene havde SAS en nedgang i overskuddet før skat til 102 mio. skr. fra 1.015 mio. skr. i samme periode året før. Når det er gået så galt for SAS skyldes det især, at antallet af rejsende på den højt-betalte Business Class er faldet med 5 pct., mens antallet af rejsende på Økonomi-klasse steg med 4 pct. I alt steg passagertrafikken med 1,4 pct.

SAS fremhæver samtidig, at flyindustrien i Europa er blevet ramt af øget konkurrence, hvor kapaciteten er blevet øget mere end antallet af rejsende. Den uheldige udvikling - trods en stærkere økonomisk vækst - har ramt alle flyselskaber, fremhæves det. Der er derfor brug for rationaliseringer og strukturændringer.

At der er krise selve flydriften hos SAS understreges af, at selskabet har et overskud på sin hotel-drift, der svarer til ca. 75 pct. af det samlede overskud. SAS International Hotels har således i årets første tre kvartaler haft et overskud på 420 mio. skr. mod 185 mio. skr. i samme periode sidste år.

For hele 1999 må SAS samtidig nedjustere sine forventninger. Der ventes nu kun et beskedent positivt resultat.

Udgivet af: NPinvestordk

Seneste nyheder

06:32 Valuta: Nyvunden dollarstyrke fastholdes i tidlig asiatisk handel
06:32 USA/T-bond: Renter i højeste niveau i to måneder efter bomstærk jobrapport
06:32 USA/lukning: Dow Jones igen i rekord efter jobrapport - teknologi i front
06:30 Kalender med link - mandag den 7. oktober
17:56 Europa/lukning: Bilaktier i lille comeback mens danske aktier tog top og bund
17:46 Markedet skærer ned på stor amerikansk rentenedsættelse i november
17:26 Fredagens obligationer: Renter sendt op efter stærk amerikansk jobrapport
17:12 Mærsk-investorerne så milliarderne fordufte - 8 mia. kr. skåret af markedsværdi
17:07 DSV's markedsværdi steg med 20 mia. kr. på dag efter aktieudvidelse
17:02 Fredagens aktier: DSV i lykkerus på aktiesalg mens Mærsk fik klø efter afblæst strejke
16:51 Fed-chef roser jobrapport - men der er kun tale om tal for en måned
16:33 Antallet af Novos fedmemedicin Wegovy på recept i USA falder
16:03 Investorerne stod i kø for at købe nye aktier i DSV
15:41 USA/åbning: Bomstærk jobrapport skaber fest hos amerikanske investorer i grøn åbning
15:22 Danske boligejere kan se frem mod højere renter efter stabil amerikansk jobrapport
14:56 Et solidt amerikansk jobmarked får håb om stor rentesænkning til at falme
14:48 Amerikansk beskæftigelsesrapport lander markant bedre end ventet i september
14:43 USA: Aktier og renter brager op efter brølstærk jobrapport
14:14 USA/tendens: Stigende oliepriser og forventninger til jobtal giver grønne futures i USA
13:49 Torms storaktionær Okatree har solgt stor aktiepost