SAS afventer fortsat i kartelsag
Presset øges på SAS for at rydde mistanken om ulovligt kartelsamarbejde af vejen. Samarbejsdpartneren, tyske Lufthansa, vil nu indgå forlig om at betale et beløb svarende til 500 mio. kr. SAS mener ikke, at selskabet har gjort noget forkert i stedet afventes udspil fra konkurrencemyndighederne i USA og EU, skriver dagbladet Børsen.
- I februar sagde myndighederne, at de i løbet af fem-seks uger ville komme tilbage med flere spørgsmål. Vi venter stadig og undersøger selv sagen internt i SAS, siger informationschef Ulrik Marschall, SAS Cargo Danmark om sagen, hvor 16 flyselskaber er anklaget for i flere år at have koordineret prisforhøjelser på tillæg for skærpet sikkerhed, højere brændstofpriser og krigsforsikringer.