SAS-chef: EU-godkendelse af statsstøtte ændrer ikke noget - alternativet var ikke godt

Udgivet den 30-11-2023  |  kl. 08:58  |  
Arkiv: Foto

Det kom ikke som en overraskelse hos SAS, at EU-Kommissionen onsdag godkendte den statsstøtte, som flyselskabet modtog fra den svenske og danske stat under coronapandemien. Men der var alligevel lettelse, fordi alternativet havde været skidt, og SAS ville i så fald skulle betale milliarder retur.

Det siger SAS-topchef Anko van der Werff torsdag i forbindelse med SAS' regnskab for fjerde kvartal.

- Det er en rigtig god nyhed for os, for det betyder, at vi stadig kan gøre fremskridt i alle vores omstruktureringer, siger han til MarketWire.

Det har dog hele tiden indgået i SAS' planer, at godkendelsen ville komme.

- Det har vi altid regnet med. Vi har altid håbet på, at EU-Kommissionen ville finde den løsning. Ændrer det noget? Nej, for alternativet ville selvfølgelig ikke være godt for os, lyder det videre.

Under coronapandemien modtog SAS omkring 833 mio. euro - svarende til omkring 9,5 mia. svenske kr. til den aktuelle kurs - i statsstøtte fra Danmark og Sverige, der skulle fungere som rekapitalisering midt i den svære coronatid.

EU-Kommissionen gav i første omgang grønt lys til støtten tilbage i 2020, men i maj i år fik piben en anden lyd, da støtten blev erklæret ulovlig efter klager fra konkurrenten Ryanair. Efter en nærmere undersøgelse er EU-Kommissionen imidlertid vendt rundt igen og har godkendt midlerne, der blev sendt til det nødlidende selskab.

- Vi er meget tilfredse med resultatet. Det er det logiske resultat, og EU-domstolen har allerede sagt, at på seks ud af syv punkter var alt i orden. Det var kun ét punkt, der manglede, og vi er nu i gang med at etablere de interne procedurer for at få alt dette godkendt, siger Anko van der Werff.

SAS fik i forbindelse med EU-Kommissionens afgørelse godkendt de såkaldte "step up"-mekanismer, der betyder, at SAS kan begynde at købe staterne ud - enten ved hjælp af midler fra eksisterende eller nye investorer, hvis interessen er der.

SAS har indkaldt til en ekstraordinær generalforsamling i januar 2024. Her skal aktionærerne tage stilling til "step up"-mekanismen.

.\\˙ MarketWire

Christian Iversen Kielberg

Tags:  CEO❯  Shares❯ 

Seneste nyheder

17:54 Europa/lukning: Danske aktier gav europæiske baghjul i positivt fredagsmarked
17:52 DSV blev sejrherre i jagten på DB Schenker: Lagde tæt på 33 mia. kr. til markedsværdien
17:38 Elon Musks X kan gå fri af EU's lov mod "big tech": Det sociale medie er for småt
17:03 Fredagens aktier: C25 i rekord efter dag med gigantopkøb for DSV og grønne aktier i front
17:02 Fredagens obligationer: Rentefald gik i sig selv igen
16:10 Amerikansk tillidsindeks løftes i september af aftagende inflationsfrygt
15:41 USA/åbning: Lettere positiv aktiestart i New York trods fald i Boeing og Adobe
14:32 USA/tendens: Strejke rammer Boeing og prognose skæmmer Adobe i ventet rolig ugeafslutning
14:11 DSV bekræfter nedskæringer i Tyskland på 1600-1900 job ved integration af DB Schenker
13:47 DSV-topchef: Tidslinje for synergieffekter vil afhænge af fagforeningsaftale
13:12 Europa/middag: Danske aktier fører an i optur med rekord i C25
12:31 Obligationer/middag: Mindre rentefald fra start på nøgletalsfattig dag
12:18 Medie: DSV planlægger at skære 1600-1900 stillinger i Tyskland som del af integration
12:14 Bavarians mpox-vaccine blåstemples af WHO
12:01 DSV holder fast i opkøbsstrategi kort efter rekordovertagelse
11:47 Aktier/middag: C25 på rekordkurs anført af grønne aktier - og dæmpet plus til DSV
11:03 Industriproduktionen i eurozonen går ned i gear i juli som ventet
10:50 DSV's kursfest ebber ud
10:33 Jyske Bank om gigantopkøb: Det er en god dag for DSV
09:39 Nationalbankdirektør: Risikoen for russiske hackerangreb er reel