SAS får underkendt EU-godkendelse af redningspakke
SAS har ved en EU-domstol fået underkendt EU-kommissionens godkendelse af den danske og svenske stats støtte til det kriseramte flyselskab under coronakrisen.
Det viser en afgørelse onsdag en retsinstans under EU-domstolen.
Den 11. august 2020 underrettede den danske og svenske stat om deltagelse i en rekapitalisering af SAS.
Støtteforanstaltningen består af udstedelse af hybride statsgældsbeviser og af nye fælles aktietegninger af de to medlemsstater for samlet set 11 mia. svenske kr., hvoraf cirka 6 mia. svenske kr. tildeles af Danmark og resten af Sverige.
Den 17. august 2020 fik støttetiltaget grønt lys fra EU-kommissionen.
Siden har det irske luftfartsselskab Ryanair klaget over EU's accept af støtten til SAS samt EU's godkendelse af den tyske milliardhjælp til luftfartsselskabet Lufthansa.
Onsdag har EU-domstolen annulleret Kommissionens beslutning i begge sager.
I SAS' sag betyder det, at Kongeriget Danmark, Kongeriget Sverige og SAS bærer deres egne omkostninger og betaler Ryanairs omkostninger som følge af deres respektive indgreb.
Rettens dom kan ankes, oplyser EU-Domstolen.
.\\˙ MarketWire
Tags: Shares❯