SAS først i verden med ombooknings-information ombord på fly

Udgivet den 10-01-2002  |  kl. 09:13  |  

Fra og med den 21 januar 2002 vil SAS-passagerer blive tilbudt væsentlig forbedret transfer- og ombooknings-information ombord på flyene. Informationen vises på kabinens videomonitorer, meddeler SAS.

Passagerer, som ved ankomst skal ombookes til en alternativ flyvning, kan allerede før landing få oplysninger via kabinens videomonitorer om det nye flynummer, det nye afgangstidspunkt, terminal og gate. Passagererne kan også se, om det planlagte tilslutningsfly er forsinket.

Transfer- og ombookningsinformation vil blive tilbudt SAS passagerer ombord på Boeing 767, Airbus A321, Airbus A330 og Airbus A340. Servicen vil indledningsvis omfatte destinationerne København, Oslo og Stockholm. Flere destinationer vil efterhånden blive omfattet.

Transferinformationen sendes til flyets dataenhed fra ankomstdestinationen. Flyets datorer konverterer herefter informationen til grafik- og tekstinformation som præsenteres på kabinens monitorer under indflyvningen til lufthavnen - ca. 30 minutter før landing. Informationen vises også efter landingen, når flyet taxier til gate.

- Vi tror, at transfer- og ombookings-informationen vil blive et værdsat kompliment til den information som idag præsenteres ombord, det vil sige hastighed, planlagt tid frem til destinationen og distance, siger Hermine Wachtmeister, ansvarlig for SAS underholdning og kommunikation ombord.

- Vi vil gøre rejsen både enklere og mere effektiv. Ved at kunne præsentere transfer- og ombookningsinformation allerede inden ankomst øger vi passagerernes kontrol over deres rejse, siger hun.

Udgivet af: NPinvestordk

Seneste nyheder