SAS-konflikt breder sig - Flyforsinkelser

Udgivet den 19-03-1998  |  kl. 11:15  |  

København--19. marts--netPosten--Strejken blandt SAS-funktionærerne i Københavns Lufthavn i Kastrup blev torsdag optrappet, da flere andre personalegrupper sluttede sig til aktionen.

Ifølge formanden for Luftfartsfunktionærerne (LFF), Nicolas Fischer, drejer det sig om ekspeditionsarbejderne, der sørger for passagerernes bagage, rengøringspersonalet i flyene og ansatte i fragtafdelingen.

Arbejdsnedlæggelserne betyder samtidig, at der er forsinkelser på flyafgangene.

- Det kan ikke undgås, når 250 lastarbejdere nedlægger arbejdet, siger SAS-informationschef Troels Rasmussen.

Udgivet af: NPinvestordk

Seneste nyheder