SAS / Norsk lavprisselskab med kraftig trafikvækst

Udgivet den 04-07-2013  |  kl. 08:14  |  

Lavprisflyselskabet Norwegian Air Shuttle har leveret voldsomme vækstrater i sine trafiktal for juni, hvor det blev til en stigning på 21 pct. til godt 1,911 mio. passagerer. Væksten i juni er i forhold til juni i fjor. Kapacitetsudnyttelsen steg til 79,6 pct. fra 75,9 pct. i juni i 2012.

Norwegian Air Shuttle skriver, at væksten har afsæt i en stærk stigning i kapaciteten, og at det er på linje med den udvikling selskabet også har leveret i de forrige måneder. Det nævnes at selskabet har også øget flyvedistancen.

Koncernchef Bjørn Kjos hæfter sig ved, at det er tilfredsstillende, at selskabet har øget kapacitetsudnyttelsen samtidigt med, at selskabet har øget kapaciteten betydeligt. Han fremhæver, at tallene er påvirket af strejker i Europa.

Aktiefokus beskrev onsdag, at Ryanair også pointerede, at junis udvikling var påvirket af strejker i Frankrig.

Udgivet af: NPinvestordk

Seneste nyheder