SAS: San Francisco-rute kan koste anden rute - netmedie
SAS satsning på San Francisco kommer ikke uden en pris.
Fra 8. april flyver SAS seks gange om ugen fra København til San Francisco, annoncerede selskabet torsdag. Det vil kræve to af selskabets Airbus A340-fly, og da der ikke kommer nye fly til flåden, skal den kapacitet findes på nogle af SAS andre ruter, skriver branchemediet check-in.dk.
- Der vil blive reduceret i det eksisterende sommer- og vintertrafikprogram, siger vicedirektør Per Møller Jensen fra SAS til check-in.dk.
Ifølge check-in.dk er det ruterne til Bangkok, Beijing, Shanghai og Tokyo, der beflyves af A340-flyene. Mest sandsynligt er det, at San Francisco-udvidelsen går ud over førstnævnte, mener branchemediet.
- Det vil være utænkeligt, at SAS reducerer på ruterne til Kina, hvorfor Bangkok-ruten umiddelbart ser ud til at være en reduktionsmulighed. Det ville også give mening i forhold til, at der i dag benyttes to fly til at betjene Bangkok-ruten, der også prismæssigt er under pres som følge af selskaber som Emirates og Qatar Airways, der har presset sig ind i det skandinaviske marked, skriver Ole Kirchert Christensen fra check-in.dk.
/ritzau/FINANS
Mathias Stigsgaard +45 33 30 03 35 Ritzau Finans, E-mail:finans@ritzau.dk, www.ritzaufinans.dk
Mest læste lige nu
Seneste nyheder
- 1 af 1189
- næste ›