SAS/CEO: Vi er ikke tilfredse endnu, men vi er på vej

Udgivet den 12-06-2013  |  kl. 09:47  |  

SAS koncernchef, Rickard Gustafson, er ganske tilfreds med resultatet for andet kvartal, men alligevel ikke helt tilfreds.

- Vi er ikke tilfredse endnu, men vi er på ret vej, siger han til Ritzau Finans.

Han synes, at andet kvartals resultatet beviser, at den store omstilling, SAS går igennem, faktisk har effekt.

- Enhedsomkostningerne er kommet ned med 10 pct., og det operative resultat er positivt med 57 mio. skr. Det er næsten 700 mio. skr. bedre end samme kvartal sidste år, fremhæver han.

Faldet i enhedsomkostningerne er positivt påvirket af en engangsindtægt fra aftalen om ændrede pensionsvilkår for de ansatte på 450 mio. skr. Renset for dette er faldet i enhedsomkostninger "kun" på 3,6 pct.

Trods det forhold er Rickard Gustafson helt sikker på, at SAS leverer som lovet på målsætningen om et fald på 15 pct. i enhedsomkostningerne i 2015.

- Vi har lovet, at vi skal levere 15 pct. i den omstillingsperiode, der slutter i 2015. Vi har gjort tæt på en tredjedel og er helt på linje med vore forventninger og planer, siger han til Ritzau Finans.

I målet om en sænkning af enhedsomkostningerne på 15 pct. indgår ikke pensionsindtægten fra i år.

Ting kan gå galt, men koncernchefen bruger ikke tid på at spekulere på det.

- Vi har stor fokus på planen (strategiplanen, red.), og vi leverer til punkt og prikke på den. Vi bruger ikke tid på at fokusere på, hvad der kan gå galt. Vores fokus er på vores omstillingsproces, siger han.

Han fremhæver alt det, som SAS har fornyet. SAS har forandret vilkår og pensioner, SAS centraliserer og mindsker administrationen med 45 pct., outsourcer og styrker den finansielle stilling markant gennem frasalg.

- Det er en ret radikal og stor omstilling, og det er der, vi har fokus, slår han fast.

SAS-chefen ser ingenting, som giver ham anledning til at tro, at SAS ikke når den målsætning, som selskabet er kommet med for hele regnskabsåret.

Dermed har SAS fortsat kurs mod "et positivt resultat før skat og en positiv EBIT-margin på over 3 pct." for hele regnskabsåret 2012/2013.

I regnskabsåret fremhæver SAS, at man stort set har hedget det ventede forbrug af jetfuel for resten af regnskabsåret. Dermed får man ikke glæde af et eventuelt fald i olieprisen og rammes heller ikke af en eventuel stigning.

- Jeg ved ikke, om vi er mere forsigtige, end vi plejer at være, men vi har hedget, som vi har gjort, fordi vi skal skabe en stabilitet. Derfor har vi gjort det denne gang.

/ritzau/FINANS

Claus Mikkelsen +45 33 30 03 35 Ritzau Finans, E-mail:finans@ritzau.dk, www.ritzaufinans.dk


Seneste nyheder

15:44 USA/åbning: Optimistiske investorer sender indeks op på første handelsdag med ny præsident
15:27 Tørlastindeks er faldet uafbrudt i en uge
14:29 USA/tendens: Investorerne vælger optimisme og futures stiger efter Trump-indsættelse
14:28 Føroya Banki opjusterer forventningerne
12:55 Ørsted har stadig stort kurspotentiale trods amerikansk modvind
12:47 Amerikansk industrikonglomerat stiger i formarkedet efter regnskab
12:20 Europa/aktier: Ørsted banker ned mens svensk investeringsplatform vinder frem
12:04 NNIT får skåret en femmer af kursmålet hos Carnegie
11:52 Genmab nærmer sig vigtig afgørelse: Det er fifty-fifty mener Jyske Bank
11:46 Pandora i Davos: Vores sølvcharm har samme klimaaftryk som en caffe latte
11:42 Obligationer/middag: Små rentefald i Europa efter Trumps indsættelse
11:26 Aktier/middag: Ørsted styrtdykker efter chok fra USA mens Novo tager lille revanche
11:04 Tyskland: ZEW-tilliden skuffer på forventningerne
11:03 ECB's Villeroy ser rentenedsættelser ved hvert møde som sandsynligt
10:51 Møns Bank spår stor tilbagegang i overskuddet i 2025
10:09 Ørsteds problemer i USA skyldes et nyt marked og ny forsyningskæde ifølge topchef
09:48 Trumps told kan få inflationen til at buldre tilbage: "Konsekvenserne kan blive voldsomme"
09:37 Norsk oliefond foreslår at droppe kvartalsregnskaber
09:11 Aktier/åbning: Ørsted og Vestas falder tungt fra start mens Novo revancherer sig
08:48 Obligationer/åbning: Små rentefald i Europa efter Trumps indsættelse