Scandinavian Tobacco er klar til at se på prisen for at vinde markedsandele

Udgivet den 23-08-2024  |  kl. 06:34  |  
Arkiv: Foto

Det er udfordrende betingelser for markedet for tobak - og det er noget, som blandt andet kan få Scandinavian Tobacco til at sætte priserne ned på nogle af koncernens produkter.

Det siger topchef Niels Frederiksen til MarketWire.

- Vi har en nedgang totalt set på vore markeder, som er lidt større i første halvår, end vi havde forventet, og også større, end det har været historisk, siger han.

- Oveni ser vi væsentlig mere turbulens i den her industri nu, efter at der er kommet så mange alternativer. Og de to ting hænger sammen, siger han.

Mange forbrugere er gået fra at være forbrugere af et enkelt produkt - cigaretter eller cigarer - til i dag at bruge flere produkter, alt efter hvilken sammenhæng de er i.

- Så det kan være, at de ryger en cigar engang imellem, det kan også være, at de bruger en nikotinpose eller et vape-produkt. Vi ser simpelthen, at forbrugeren fordeler deres forbrug over flere kategorier, og det er svært at forudse, hvad og hvor hurtigt det kommer til at ske, siger Niels Frederiksen.

KONKURRENCE PÅ PRISEN

Priser på produkter går som regel kun op - men Niels Frederiksen siger, at man i tobakskoncernen forsøger at være disciplineret med prisstigninger.

- Især i Europa i forhold til maskinrullede cigarer har vi øget priserne på en række af vores varemærker, uden at vores konkurrenter er fulgt med. Så her i andet halvår kigger vi på, om vi skal reducere priserne på nogle af vores varer for simpelthen at stimulere vores markedsandel, siger topchefen.

Niels Frederiksen påpeger, at Scandinavien Tobacco har stabiliseret markedsandelen for maskinrullede cigarer i Europa i andet kvartal, men stadigvæk ligger en del under markedsandelen for et år siden:

- Det er jo selvfølgelig den udvikling, vi gerne vil vende. Og en måde er faktisk at se på, om nogle varemærker kan sættes lidt ned i pris for simpelthen at blive mere konkurrencedygtige, siger han.

.\\˙ MarketWire

Redaktion

Tags:  CEO❯  Shares❯ 

Seneste nyheder

17:48 Europa/lukning: Optur løb ud i sandet med pres fra Novo og BP
17:05 Facebook-ejer vil skille sig med sine dårligst præsterende medarbejdere
17:03 Tirsdagens aktier: Novo og Pandora røg i kanvassen efter nyt fra amerikanske konkurrenter
17:00 Tirsdagens obligationer: Renten fortsatte op forud for amerikansk inflationsopgørelse
16:47 Facebook-ejer vil skille sig med sine dårligst præsterende medarbejdere
15:41 USA/åbning: Eli Lilly dykker efter svag afslutning på 2024 i grønt marked
15:30 Novos ærkerival ser tocifret vækst næste år: Fjerde kvartal af 2024 skuffer
14:38 USA/tendens: Grøn dag i sigte på opløftende nøgletal og rygte om gradvis toldforøgelse
14:01 Europa/aktier: Fremgang efter rygter om gradvis optrapning af Trumps told
13:57 Jyske Bank-analytiker: Man skal være varsom med at sammenligne Pandora og Signet
13:08 Glansen går af amerikansk smykkekæde - salget i fjerde kvartal nedjusteres
12:57 Nyt købstilbud rammer handlernes skærme: United Rentals køber H&E
12:40 DFDS åbner fragtrute mellem Spanien og Holland
12:20 Amerikansk boligbyggefirma i vejret efter stærke kvartalstal
11:35 Obligationer/middag: Mindre rentestigning forud for producentprisopgørelse
11:31 Trumps folk overvejer gradvis optrapning af told
11:26 Aktier/middag: Genmab og Carlsberg til tops i grønt C25 efter positivt analytikernyt
10:55 Carlsberg er blandt Bank of Americas topvalg: Undervurderet aktie handles 30 pct. under sektoren
09:47 GN spås risiko for udfordringer i både Audio og Hearing af Nordea
09:28 Ørsted får skåret kursmålet til 320 kr. fra 390 kr. af DNB