Schouw & Co-direktør fratræder

Udgivet den 02-05-2000  |  kl. 13:27  |  

København--2. maj--NetPosten--Schouw & Co.s adm. direktør, Erling Lindahl, trækker sig tilbage for at få mere tid til familien og til private gøremål, fremgik det tirsdag af en fondsbørsmeddelelse efter selskabets generalforsamling.

Bestyrelsen venter at kunne sætte navn på en efterfølger inden udgangen af juni.

Det blev oplyst på generalforsamlingen, at den forløbne del af år 2000 hidtil har levet op til forventningerne og selskabet fastholdt derfor målsætningen for 2000 om et resultat efter skat på 75 mio. kr. efter et minus på 33 mio. kr. i 1999.

Udgivet af: NPinvestordk

Seneste nyheder