Schweiziske Phonak udfordrer danske konkurrenter på hjemmemarkedet

Udgivet den 20-06-2003  |  kl. 12:02  |  

En af det danske markeds mindre spillere på høreapparatområdet, det schweiziske Phonak, udfordrer nu de danske høreapparatvirksomheder som bl.a. GN ReSound og William Demant med markedets billigste digitale høreapparat, Maxx. For første gang kan forhandlerne købe et digitalt apparat, som er billigere end de gamle analoge høreapparater, skriver Phonak ifølge Erhvervsbladet.

- Markedsmæssigt venter jeg mig meget af vores ny serie, for den bringer det digitale høreapparat ud til den brede danske befolkning, uden at ramme de amtslige klinikkers stramme budgetter. Vores omsætning på det danske marked kan forhåbentlig blive 15-20 procent større, siger Søren Hougaard, direktør for Phonak Danmark, der i øjeblikket har cirka 15 pct. af det danske høreapparatmarked.

Phonak garanterer, at Maxx holder samme kvalitet, som firmaets dyrere apparater. Og denne gang er Danmark valgt som et af de første lande, hvor Phonak introducerer et nyt apparat. Sammen med 11 andre lande vil danskerne fra juli blive de første i verden, som kan købe Maxx. Phonak er én af de fem største høreapparatproducenter i verden i samme liga som danske GN ReSound, Willam Demant og Widex samt tyske Siemens.

Udgivet af: NPinvestordk

Seneste nyheder

06:32 USA/T-bond: Høje producentpriser pressede renterne op torsdag
06:32 USA/lukning: Faldt tilbage - pres på chipaktier og skuffelse fra Adobe
06:30 Kalender med link - fredag den 13. december
17:50 Europa/lukning: Småsurt europæisk indeks oven på forventet rentenedsættelse fra ECB
17:10 Torsdagens obligationer: Rentehop efter Lagarde-tale oven på rentenedsættelse
17:07 Nationalbanken kører i samme rille som ECB: Sænker renten med 25 basispoint
17:07 Torsdagens aktier: Zealand Pharma trumfede i rødt marked
16:22 ALK får godkendt husstøvmidetablet til børn: De første lanceringer er på vej
16:02 ECB-chef om stor rentenedsættelse: Det var oppe at vende
15:41 USA/åbning: Adobe falder tungt på AI-panderynker i rødt marked
14:48 Økonomer: ECB på vej med flere rentenedsættelser i lyset af "ganske jammerlige nøgletal"
14:41 ECB varsler vækst i slæbesporet flere år frem: Skruer ned for estimaterne
14:36 Amerikansk ledighedstal hopper til vejrs
14:31 ECB varsler vækst i slæbesporet flere år frem: Skruer ned for estimaterne
14:24 USA/tendens: Adobe tager negativt fokus inden ventet rød handelstart
14:22 ECB indfrier forventningerne: Sænker renten for fjerde gang på stribe
13:33 Mærsk sænket til "neutral" af Bank of America
13:25 Kina vil øge væksten med mere stimulus og rentenedsættelser
13:20 Amerikanske Adobe falder på AI-bekymringer - aktien dykker frem mod handelsstart
12:59 Europa/aktier: Småsurt europæisk indeks forud for rentemelding fra ECB