ECB varsler vækst i slæbesporet flere år frem: Skruer ned for estimaterne

Udgivet den 12-12-2024  |  kl. 14:31  |  

Den Europæiske Centralbank, ECB, skruer i forbindelse med torsdagens rentenedsættelse på 25 basispoint ned for sine vækst- og inflationsestimater.

Der er tale om små ændringer i bankens ansattes kvartårlige opdatering af estimaterne, som dermed fortsat tegner konturerne af en meget afdæmpet økonomisk udvikling for de kommende år.

Bruttonationalproduktet, BNP, ventes i år at vokse med 0,7 pct., stigende til 1,1 pct. i 2025 og 1,4 pct. i 2026. Som noget nyt har banken desuden estimeret, hvor væksten ventes at ramme i 2027. Og det er ikke meget højere. 1,3 pct. lyder vurderingen.

Ved den seneste opgørelse i september estimerede ECB vækstrater på 0,8 pct, 1,3 pct. og 1,5 pct. for årene 2024-2026.

- Det forventede opsving sker hovedsagelig på baggrund af stigende realindkomster, hvilket bør gøre det muligt for husholdninger at forbruge mere, og virksomhedernes øgede investeringer. Med tiden bør den gradvist aftagende effekt af en restriktiv pengepolitik understøtte en stigning i den indenlandske efterspørgsel, forudser centralbanken.

AFTAGENDE INFLATION

Inflationen ventes nu at aftage til 2,4 pct. i år fra 5,4 pct. i 2023. I 2025 ventes prisstigningstakten at ramme 2,1 pct., hvorefter den aftager til 1,9 pct. i 2026 og tiltager lidt til 2,1 pct. i 2027.

I september estimerede ECB inflationsrater på 2,5 pct., 2,2 pct. og 1,9 pct. for årene 2024-2026.

Opgjort eksklusive energi og fødevarer, den såkaldte kerneinflation, ventes der stigningstakter på 2,9 pct. i år, 2,3 pct. i 2025 og 1,9 pct. i både 2026 og 2027 mod tidligere henholdsvis 2,9 pct., 2,3 pct. og 2,0 pct. i perioden 2024-26.

.\\˙ MarketWire

Jakob Dalskov

Tags:  macro❯  Eurozonen❯ 

Seneste nyheder

17:50 Europa/lukning: Småsurt europæisk indeks oven på forventet rentenedsættelse fra ECB
17:10 Torsdagens obligationer: Rentehop efter Lagarde-tale oven på rentenedsættelse
17:07 Nationalbanken kører i samme rille som ECB: Sænker renten med 25 basispoint
17:07 Torsdagens aktier: Zealand Pharma trumfede i rødt marked
16:22 ALK får godkendt husstøvmidetablet til børn: De første lanceringer er på vej
16:02 ECB-chef om stor rentenedsættelse: Det var oppe at vende
15:41 USA/åbning: Adobe falder tungt på AI-panderynker i rødt marked
14:48 Økonomer: ECB på vej med flere rentenedsættelser i lyset af "ganske jammerlige nøgletal"
14:41 ECB varsler vækst i slæbesporet flere år frem: Skruer ned for estimaterne
14:36 Amerikansk ledighedstal hopper til vejrs
14:31 ECB varsler vækst i slæbesporet flere år frem: Skruer ned for estimaterne
14:24 USA/tendens: Adobe tager negativt fokus inden ventet rød handelstart
14:22 ECB indfrier forventningerne: Sænker renten for fjerde gang på stribe
13:33 Mærsk sænket til "neutral" af Bank of America
13:25 Kina vil øge væksten med mere stimulus og rentenedsættelser
13:20 Amerikanske Adobe falder på AI-bekymringer - aktien dykker frem mod handelsstart
12:59 Europa/aktier: Småsurt europæisk indeks forud for rentemelding fra ECB
12:14 Obligationer/middag: Små rentestigninger forud for rentemelding fra ECB
11:51 Aktier/middag: Zealand Pharma topper i ellers rødt C25 forud for rentemelding fra ECB
11:01 Sidste uges stigning i prisen for containerfragt var en enlig svale