Selskab i betalingsstandsning tilbyder 91 mia. kr. i erstatninger

Udgivet den 11-11-2019  |  kl. 23:43  |  

Det californiske forsyningsselskab PG&E, som er under selvbegæret betalingsstandsning, vil tilbyde 13,5 mia. dollar eller cirka 91 mia. kr. i erstatning til ofrene og deres familier for de mange californiske skovbrande, som koncernens udstyr har startet. Tilbuddet er en del af en omstruktureringsplan for selskabet.

Det skriver Bloomberg News med henvisning til unavngivne kilder med kendskab til sagen.

Dermed forsøger selskabet at konkurrere med et bud fra en gruppe af dets egne kreditorer med aktivistfondene Pacific Investment Management og Elliott Management i spidsen. De har nemlig også tilbudt 13,5 mia. dollar i erstatning til ofrene for brandene som en del af en rivaliserende omstruktureringsplan, der vil betyde, at de eksisterende aktionærer vil stå tilbage med stort set ingenting.

PG&E vil, hvis ikke konkursen undgås, være den største bankerot for et amerikanske forsyningsselskab nogensinde. Koncernen gik i betalingsstandsning i januar, da det blev fundet skyldig i at have været årsagen til skovbrande i 2017 og 2018, og dermed ansvarlig for tab af liv og ødelæggelser, der har resulteret i krav op mod 30 mia. dollar.

Guvernøren i Californien, Gavin Newsom, har tidligere truet med at delstaten vil overtage selskabet, hvis ikke der snart ligger en godkendt redningsplan på bordet, og dommeren i retssagen har beordret selskabet til at forhandle med ofrene om et forlig.

PG&E's plan går ud på at indskyde kontanter i samt udstede nye aktier for 12,75 mia. dollar til en fond, som skal administrere udbetalingerne til ofrene. Koncernen har allerede indgået en aftale om at betale 11 mia. dollar til forsikringsselskaber, som har udbetalt erstatninger til ofrene for brandene. Den aftale er dog underkraftig kritik fra ofrene, politikere og kreditorer.

PG&E's aktie handles til 6,26 dollar. I sin storheds tid var aktien helt oppe i 68,09 dollar - for godt to år siden.

/ritzau/FINANS

Sten Blindkilde

Tags:  Shares❯  Udenlandsk selskab❯ 

Seneste nyheder

17:51 Europa/lukning: Dansk i top og bund af rødt marked trykket af jobtal
17:03 Fredagens obligationer: Renterne steg igen efter stærk amerikansk jobrapport
17:02 Fredagens aktier: Ambu trodsede rødt marked med kæmpe stigning efter opjustering
15:40 USA/åbning: Teknologinavne i bund efter stærke jobtal - Delta Air Lines går mod strømmen
15:26 Ambus finansdirektør: Stærk årsstart bag opjustering - fokus på kortsigtet succes og langsigtet vækst
14:43 Stærk jobrapport sender renterne i vejret og aktierne i dyndet
14:40 Efter stærk jobrapport: Økonom sår tvivl om flere rentenedsættelser i USA
14:31 USA: Jobskabelsen var klart stærkere end ventet i december
14:00 Ørsted får skåret over 20 pct. af kursmålet hos Nykredit
13:53 USA/tendens: Delta Air Lines belønnes for regnskab i nervøst marked før jobtal
13:44 Optur til apotekaktie efter bedre end forventet kvartal
13:05 B&O-topchef: Holder stand trods kinesisk nedgang forud for vigtigt strategiskifte
12:45 Europa/aktier: Britisk supermarkedskæde trækker ned i blandet marked - Ambu helt i top
12:06 Obligationer/middag: Renterne stiger fortsat frem mod imødeset arbejdsmarkedsrapport
11:33 Aktier/middag: Ambu skiller sig positivt ud efter opjustering i tæt på neutralt marked
10:35 Freetrailer indtager Ikea i Holland
09:59 Chemometec opjusterer forventningerne understøttet af salg og ordretilgang
09:19 Aktier/åbning: Ambu belønnes med tocifret kursstigning efter opjustering
09:08 Brøndby vil hente 171 mio. kr. ved salg af nye aktier
08:50 Brøndby vil hente 171 mio. kr. ved salg af nye aktier