Selskabsmeddelelese 6/2017

Udgivet den 26-08-2017  |  kl. 06:51  |  

26. august, 2016

NORDIC SHIPHOLDING A/S
Selskabsmeddelelse: 06/2017
 

Offentliggjort via NASDAQ OMX den 26. august, 2017

Halvårsrapport - 1. halvår 2017

  

Resumé

Sammenligningstallene for 1. halvår 2016 er angivet i parentes.

Denne halvårsrapport omfatter perioden 1. januar til 30. juni 2017.

Det svagere tankskibsmarked fortsatte ind i 2. kvartal, hvilket medførte en reduktion i TCE indtjeningen til USD 12,6 millioner (USD 16,4 millioner) i 1. halvår 2017. For halvåret, der endte den 30. juni 2017, realiserede koncernen et tab efter skat på USD 1,0 millioner mod et positivt resultat på USD 2,5 millioner i samme periode sidste år. Faldet i indtjeningen på USD 3,5 millioner kan primært henføres til den svagere indtjening (lavere TCE indtægter) for skibene i de to handy-size pools, men også 10 års dokningen af Nordic Hanne var medvirkende til faldet indtjeningen.

Skibenes driftsudgifter var i 1. halvår 2017 marginalt lavere USD 7,5 millioner (USD 7,6 millioner) sammenlignet med den tilsvarende periode sidste år.

EBITDA faldt til USD 4,1 millioner (USD 7,7 millioner) primært grundet den faldende TCE indtjening i 1. halvår 2017.

Koncernen foretog ikke nedskrivninger eller tilbageførsel af tidligere foretagne nedskrivninger i 1. halvår 2017.

Efter afskrivninger, renteudgifter og andre finansielle omkostninger, udgjorde resultatet efter skat i 1. halvår 2017 et tab på USD 1,0 millioner (et overskud på USD 2,5 millioner).

I perioden 30. juni 2016 til 30. juni 2017, faldt egenkapitalen fra USD 46,6 millioner til USD 38,4 millioner, som resultat af den akkumulerede indtjening i perioden. Tilsvarende faldt solvensgraden fra 35.8% til 32.8% i perioden 30. juni 2016 til 30. juni 2017.

For 1. halvår 2017 udgjorde pengestrømme fra driften USD 3,6 millioner (USD 5,1 millioner) der hovedsagelig kom fra indtjening fra de forskellige pools og TCE indtjeningen fra Nordic Anne fratrukket betaling af periodens renteudgifter på selskabets langfristede lån. I 1. halvår 2017 investerede koncernen USD 1,1 millioner (USD 0,2 millioner) i dokninger og foretog en tilbagebetaling på USD 3,3 millioner (USD 5,2 millioner, inkluderet USD 2,7 millioner i cash-sweep) på de langfristede lånefaciliteter.

Den 30. juni 2017 udgjorde likvide beholdninger USD 4,0 millioner (USD 6,4 millioner).

I 2017 forventes det at de 5 handy-size tankere fortsat vil være beskæftigede i henholdsvis UPT Handy Poolen og Hafnia Handy Poolen. Det nuværende tidscerteparti på Nordic Anne udløber i 4. kvartal 2017 (såfremt befragteren ikke udnytter optionen for yderligere et år). Selskabet vurderer løbende diverse alternativer såfremt skibet tilbageleveres.

Det relativt svage tankmarked er fortsat ind i 3. kvartal 2017. Baseret på de respektive kommercielle managers' opdaterede forventninger, har bestyrelsen besluttet en nedjustering af de i Årsrapporten for 2016 angivne forventninger. EBITDA (indtjening før renter, skat og afskrivninger) forventes således nu i størrelsesordenen USD 6,0 millioner - USD 9,0 millioner, en reduktion fra USD 8,0 millioner - USD 11,0 millioner. Resultatet før skat forventes at blive mellem USD -3,5 millioner - USD -1,5 millioner, en reduktion fra USD -1,0 millioner - USD 1,0 millioner.  Disse justerede forventninger til 2017 tager ikke højde for eventuelle yderligere nedskrivninger af den regnskabsmæssige værdi af skibene.

Bestyrelsen fokuserer fortsat på at søge og vurdere relevante investerings- og konsoliderings-muligheder med henblik på en styrkelse af selskabets aktiviteter.

 

For yderligere information venligst kontakt:

Knud Pontoppidan, Bestyrelsesformand, Nordic Shipholding A/S: +45 3929 1000

Vedhæftede filer:

NSH H1 17 Financial announcement.pdf

Udgivet af: NPinvestordk

Seneste nyheder

06:34 Mærsks konkurrenter i Asien slår alle bak fredag
06:32 Asien: Asiatiske aktiebørser taber pusten
06:32 Valuta: Sidelæns handel mens øjnene rettes mod Trumps indsættelse
06:32 USA/T-bond: Renterne faldt trods boomende erhvervstillid - detailsalgstal trak ned
06:32 USA/lukning: Morgan Stanley fortsatte bankfesten - men grøn start løb ud i sandet
06:30 Kalender med link - fredag den 17. januar
18:11 Torsdagens aktier: Sur dag for Mærsk, de grønne, og ISS i negativt marked - KORR
17:55 Europa/aktier: Luksus og teknologi i dominerende rolle
17:27 Torsdagens obligationer: Tilbage til udgangspunktet efter små udsving - KORR
17:09 Torsdagens aktier: Sur dag for Mærsk, de grønne, og ISS i negativt marked
17:06 Torsdagen obligationer: Tilbage til udgangspunktet efter små udsving
16:38 Feds Waller signalerer mulighed for rentenedsættelse i første halvår
16:04 Britisk lagerhotel falder markant: Analytikere ser fortsat pres på indtjeningen
15:49 Apple må se sig overhalet i Kina: Er nu kun treer målt på markedsandele i mobilsegmentet
15:47 USA/åbning: Nølende fremgang i den indledende handel
14:44 Amerikansk aktivitetsindeks overrasker massivt: Optimismen er stor inden Trumps indsættelse
14:15 Morgan Stanley leverer større indtægter end ventet og stiger i formarkedet
13:55 Luksusaktier i fuldt firspring i Europa efter godt nyt fra gigant
13:39 USA/tendens: Nølende fremgang på Wall Street
12:49 Supermarkedskæden Target opjusterer salgsforventningerne efter stærkt julesalg