Selskabstømning - 3 domme danner præcedens
København -- 30. maj -- NetPosten
Sælgere af overskudsvirksomheder vil formodentlig ikke rende skattemyndighederne på dørene for at søge forlig i forbindelse med selskabstømning. Hvis man har begivet sig ud i rendyrket skattespekulation - det være sig i forbindelse med køb af over- eller underskudsgivende virksomheder, skal man ikke regne med at kunne gøre sin rådgiver ansvarlig for et eventuelt tab. Op til 300 sagsøgte vil formentlig få medhold i selskabstømmersager på grund af sjusk i skatteministeriet. Det forestående retsopgør om selskabstømning tyder således på at blive noget mere kompliceret end først antaget af skattemyndighederne.
Advokaterne Erik Flink og Søren Halling-Overgaard skriver i RevisorBladet deres analyse af følgende tre domme i selskabstømningssager: Østre Landsrets dom af den 10. marts 1997 i sagen om salget af revisionsfirmaet Vestjyllands Revisionskontor A/S. Københavns byrets dom af den 8. april 1997 i sagen om skattemyndighedernes søgsmål mod en sælger af et overskudsgivende selskab. Højesterets dom af den 10. april 1997 i sagen om et revisionsfirmas rådgiveransvar i forbindelse med købet af et underskudsselskab.
Konklusionen af Østre Landsrets dom er i følge de to advokater, at ikke enhver form for salg af overskudsselskaber gør sælgeren erstatningspligtig. Det betyder med andre ord, at sælgerne formodentlig ikke vil være særligt ivrige for at indgå forlig med skattemyndighederne i denne type sager. Det havde man ellers forventet efter det for skattemyndighederne meget positive udfald af Satair-sagen - Satair blev som bekendt dømt til at betale en million-erstatning til Told & Skat. Østre Landsrets dom er af Kammeradvokaten indbragt for Højesteret, så man skal selvfølgelig afvente resultatet af denne dom, før man kan drage en endelig konklusion - men der synes allerede at være rimelig sikkerhed for, at skattemyndighederne ikke vil få så let ved at gennemtrumfe sine erstatningskrav.
Det mest betydningsfulde i Københavns Byrets afgørelse af den 8. april er tilsyneladende, at man fra sagsøgers, altså skattemyndighedernes, side ikke har været nok opmærksom på betydningen af proceshabilitet. Byretten gav sagsøger, der har solgt et overskudsgivende selskab ret i hans påpegelse af, at det pågældende selskab ikke eksisterede på det tidspunkt, skattemyndighederne optog sagen, og at myndighederne derfor overhovedet ikke har proceshabilitet. Her er der simpelthen tale om sjusk fra myndighedernes side - og snedighed fra sagsøgtes. Skatteminister Carsten Koch mener i følge Jyllands-Posten, at der er lignende fejl i cirka 300 ud af de 1600 selskabstømmersager.
Højesterets dom af den 10. april i år giver et væsentligt fingerpeg i spørgsmålet om rådgiveres ansvar i forbindelse med handel med underskudsselskaber. Sagen drejede sig om købet af en underskudsgivende virksomhed, og sagsøger var køberen, som krævede erstatning af det revisionsfirma der havde rådgivet ham i forbindelse med handelen. I denne sag gav Højesteret det sagsøgte revisionsfirma medhold, med den kommentar, at der i en sag som denne, hvor en person køber et underskudsselskab med ren skattespekulation for øje, "bør udvises tilbageholdenhed med at pålægge et rådgiveransvar".
Det ser altså ud til, at både rådgivere så vel som de anklagede selskabstømmere har vundet af disse sager, mens skattemyndighedernes situation nu må betegnes som mindre gunstig.