Selvstændige har fået en barselsfond

Udgivet den 04-06-2013  |  kl. 14:56  |  

I dag har Folketinget vedtaget loven om barselsudligning. Loven giver selvstændige erhvervsdrivende den solidariske barselsfond, som Håndværksrådet har arbejdet for gennem flere årtier.

- Dagen i dag er vigtig. Med barselsfonden tager vi et centralt skridt i kampen for at give selvstændige erhvervsdrivende mere fair vilkår på det sociale område. Barselsfonden vil stimulere iværksætterkulturen og give flere unge kvinder mod på at starte egen virksomhed, siger Håndværksrådets adm. direktør Ane Buch.

Håndværksrådet og en række medlemsorganisationer har siden slutningen af 1980-erne arbejdet for en barselsfond, der ville sikre selvstændigt erhvervsdrivende mulighed for at gå på barsel på mere fair vilkår. Med vedtagelsen af Lovforslag 194 i dag er et vigtigt mål nået, og dermed bliver det mere attraktivt for unge kvinder at være selvstændigt erhvervsdrivende.

Barselsudligningen er obligatorisk men finansieres for 328 kr. årligt. Udgiften er fradragsberettiget for den selvstændige.

Udgivet af: MLykke

Seneste nyheder