Seniorboligen - som vi kender den - er død

Når børnene er flyttet hjemmefra er der igen tid til at leve drømmene ud - og ofte endda økonomiske forudsætninger for at gøre det. For mange er 'livet efter børn' en mulighed for at realisere de drømme, som har været sat på standby i et hektisk familieliv. Derfor er den klassiske seniorbolig stendød for gruppen af 'aktive voksne'.

Vi lever det søde liv i ungdomsårene. Ofte uden mange bekymringer og med god tid til os selv. Så kommer familielivet og med det en hektisk hverdag med havregrød, bleskift, forældremøder og legeaftaler. I nogle år kæmper vi med at få enderne til at mødes. Senere bliver børnene store og flytter hjemmefra.

Og hvad så med os? Det er nu, vi endnu er friske og har mod på, tid til og råd til at dyrke vores interesser. Nu vi har overskud til at rejse og se verden - til at søge ny inspiration. Og derfor kan vi heller ikke se os selv i en traditionel ældrebolig med niveaufri adgang og pelargonier i vindueskarmen.

Vi lever længere

Sådan har det ikke altid været, men i dag lever vi længere og vores arbejde er blevet mindre fysisk og mindre nedslidende. Det betyder, at vi har mange gode og produktive år tilbage, når børnene flytter hjemmefra; tid til at arbejde og tid til at leve.

I år 1900 var middellevetiden 53 år for mænd og 56 år for kvinder. I dag er den henholdsvis 79 år for mænd og 83 år for kvinder, og den udvikling ser kun ud til at fortsætte. Livet er med andre ord på ingen måde forbi efter det halvtredsindstyvende leveår. Mange vil sige tværtimod!

I dag oplever vi, at tilværelsen i denne del af livet faktisk kan minde om det tidlige voksenliv: Vi står først og fremmest til ansvar overfor os selv og vores partner. Der er igen tid til at leve drømmene ud og ofte endda økonomiske forudsætninger for at gøre det. Det, der før kunne karakteriseres som et lineært livsforløb, er dermed både blevet markant længere og har fået en cirkulær karakter - et loop, om man vil.

Hvad betyder det for vores bolig?

Vi er naturligvis alle forskellige. Men også i boligen ser vi, at vores prioriteter fra det tidlige voksenliv går igen, når vi bliver ældre: Typisk vil vi gerne have lidt færre kvadratmeter, mens vores fokus på kvalitet og æstetik er stigende. Der er ikke længere børn, der hopper i sofaen og tegner med tusch på spisebordet. Og de skillevægge og rumdelere, vi før satte op, tages ned, så vi igen får lys og luft ind i boligen. Kvalitet og sanselighed afløser funktionalitet.

Når man i byggebranchen taler om seniorboliger, så overser man, at målgruppen af 50-70 årige, ikke (længere) meningsfuldt kan defineres af alder eller førlighed alene, men i langt højere grad af interesser og drømme. Og branchen kommer ikke videre, før man indser, at man ikke længere skal bygge boliger til 'de gamle' - eller til 'de unge' for den sags skyld. Man skal bygge boliger til 'aktive voksne'. Dem med ressourcer, tid, overskud og mod på mere!