SFG Årsrapport 2017 - Selskabsmeddelelse nr. 1/2018

Udgivet den 01-03-2018  |  kl. 07:58  |  

Fremdrift trods svære markedsbetingelser

  • Santa Fe Groups nettoomsætning blev EUR 299,8 mio. (EUR 338,6 mio.) i tråd med de senest udmeldte forventninger, som blev offentliggjort i delårsrapporten for 3. kvartal i november 2017.
  • Omsætningen i den fortsættende Moving & Relocation Services-forretning faldt med 6,4% i lokale valutaer til EUR 294,5 mio. (EUR 319,7 mio.).
  • Omsætningen fra Relocation Services steg med 4,9% i lokale valutaer og særligt Immigration Services udviklede sig meget positivt. Relocation Services udgør 18% (15%) af den samlede omsætning i 2017.
  • EBITDA før særlige poster blev EUR 6,3 mio. (EUR 10,6 mio.). Frasalget af Records Management-aktiviteterne og den lavere omsætning påvirkede indtjeningen negativt, men blev i nogen udstrækning modsvaret af besparelser i faste omkostninger, særligt lønomkostninger.
  • Særlige poster blev en indtægt på EUR 12,3 mio. i 2017 (EUR 7,6 mio.), primært som følge af en fortjeneste på EUR 17 mio. fra salget af Records Management-aktiviteterne i seks lande.
  • Nettoresultatet i 2017 blev EUR 3,9 mio. (nettotab på EUR 10,5 mio.).

Forventninger til 2018

  • Santa Fe Group forventer en nettoomsætning for den fortsættende Moving & Relocation Services-forretning på niveau med 2017 (EUR 295 mio.) drevet af nye kunder, udvikling af nye services og løsninger samt en gradvis genopretning af aktivitetsniveauerne i Storbritannien og Australien - men modsvaret af frasalget af Records Management-forretningen og tabet af en stor kunde, som blev kommunikeret i slutningen af 2016.
  • EBITDA før særlige poster forventes at blive på samme niveau som i 2017 (EUR 6,3 mio.). De frasolgte Records Management-aktiviteter vil påvirke resultatet negativt med omkring EUR 3 mio., når man sammenligner 2017 med 2018. Vi forventer, at dette vil blive modsvaret af forbedrede resultater fra de fortsættende aktiviteter som følge af lavere omkostninger, der er opnået gennem restruktureringsinitiativer i både Europa og Australien, herunder også implementeringen af servicecenteret i Manila.
  • Særlige poster forventes at blive en nettoindtægt på omkring EUR 5 mio. inklusive nettofortjenesten fra frasalget af en lagerbygning i Beijing, der er relateret til frasalget af Records Management-forretningen i Kina. Yderligere restrukturering i Europa og Australien vil fortsætte, men på et mere begrænset niveau.
  • Finansielle omkostninger forventes at blive højere end i 2017 som følge af højere omkostninger i forbindelse med nye lånefaciliteter, der forventes at refinansiere eksisterende lånefaciliteter i løbet af 1. kvartal 2018.

CEO i Santa Fe Group, Martin Thaysen, kommenterer på resultaterne

"2017 var et svært år for den globale udstationeringsindustri med faldende aktivitetsniveauer på de fleste markeder, og på trods af en bedre end ventet tilgang af nye kunder formåede vi ikke at nå vores oprindelige finansielle målsætninger for året. Vi lykkedes dog med at nå vores strategiske milepæle, ikke mindst med hensyn til opkøb og frasalg, ligesom vi kom i mål med lanceringen af vores nye markedsledende teknologiløsninger.

Vi er fortsat overbevist om vores strategi, markedsmulighederne og kundernes behov - og vores ambition om at lede digitaliseringen i vores globale industri. Med den tilbagegang på markederne, som vi har oplevet, vil det imidlertid tage længere end ventet, før vi bliver i stand til at nå de strategiske målsætninger, vi oprindeligt fastsatte for 2020.

I 2018 vil vi fokusere på at skabe vækst gennem lancering og salg af forbedrede produkter og løsninger til eksisterende og nye kunder. Vi forventer at de fortsættende aktiviteter vil generere mindre vækst, primært drevet af relocation services og gennem øgede markedsandele i Australien baseret på vores styrkede tilbud i dette marked.

Jeg vil gerne sende tak og anerkendelse til vores 2.500 kolleger for deres enestående indsats med at servicere vores kunder hver eneste dag. Udnævnelsen som "International Moving Company of the year" og "Relocation Management Company of the year" ved dette års EMMA-prisuddeling er resultatet af deres indsats. "

 

   

Webcast i dag kl. 11:00

SFG's årsrapport vil blive præsenteret på en webcast efterfulgt af en telefonkonference med analytikere, investorer og pressen i dag kl. 11:00 på koncernens hjemmeside: www.thesantafegroup.com

Martin Thaysen, Group CEO, +44 20 3691 8300

Christian Møller Laursen, Group CFO, +44 20 8963 2514

Vedhæftede filer:

SFG_AR2017_UK.pdf

Udgivet af: NPinvestordk

Seneste nyheder

17:56 Europa/lukning: Bilaktier i lille comeback mens danske aktier tog top og bund
17:46 Markedet skærer ned på stor amerikansk rentenedsættelse i november
17:26 Fredagens obligationer: Renter sendt op efter stærk amerikansk jobrapport
17:12 Mærsk-investorerne så milliarderne fordufte - 8 mia. kr. skåret af markedsværdi
17:07 DSV's markedsværdi steg med 20 mia. kr. på dag efter aktieudvidelse
17:02 Fredagens aktier: DSV i lykkerus på aktiesalg mens Mærsk fik klø efter afblæst strejke
16:51 Fed-chef roser jobrapport - men der er kun tale om tal for en måned
16:33 Antallet af Novos fedmemedicin Wegovy på recept i USA falder
16:03 Investorerne stod i kø for at købe nye aktier i DSV
15:41 USA/åbning: Bomstærk jobrapport skaber fest hos amerikanske investorer i grøn åbning
15:22 Danske boligejere kan se frem mod højere renter efter stabil amerikansk jobrapport
14:56 Et solidt amerikansk jobmarked får håb om stor rentesænkning til at falme
14:48 Amerikansk beskæftigelsesrapport lander markant bedre end ventet i september
14:43 USA: Aktier og renter brager op efter brølstærk jobrapport
14:14 USA/tendens: Stigende oliepriser og forventninger til jobtal giver grønne futures i USA
13:49 Torms storaktionær Okatree har solgt stor aktiepost
12:58 Europa/aktier: Bilaktier gør lille comeback efter EU gør det muligt at indføre told
12:44 Novo: Underleverandørs fabrik har brudt FDA-regler - Reuters
12:36 Europæiske bilaktier i lille comeback efter mulig højere told på kinesiske elbiler
11:40 Obligationer/middag: Renten stiger i spændt marked inden amerikansk jobrapport