Shape Robotics med sorte tal på bundlinjen: Venter stor tocifret vækst i 2024

Udgivet den 29-02-2024  |  kl. 08:06  |  
Arkiv: Foto

Shape Robotics, der udvikler teknologi til undervisningsbrug, spår i 2024 en stor tocifret vækst på både toplinjen og for driftsresultatet.

Det oplyser selskabet i sit regnskab for 2023. Heri fremgår det også, at Shape Robotics har skiftet et underskud på bundlinjen ud med overskud.

I 2024 venter selskabet en omsætning på mindst 300 mio. kr. og et driftsresultat før af- og nedskrivninger, EBITDA, på 25 mio. kr.

Prognosen for indeværende regnskabsperiode blev offentliggjort tirsdag i forbindelse med en opjustering af forventningerne til 2023. Tidligere var der ventet et EBITDA-resultat på 14-18 mio. kr. Forventningerne til salget var før 300-325 mio. kr.

Der er således lagt op til en overbevisende vækst i 2024, når der sammenlignes med resultaterne for den forgangne periode.

Shape Robotics realiserede i 2023 en omsætning på 171,2 mio. kr., hvilket var noget nær en fordobling af toplinjen i 2022 på 87,4 mio. kr. Prognosen for 2024 afspejler en ventet vækst på 75 pct.

Samme mønster tegner sig for driftsoverskuddet, EBITDA, der i 2023 landede på 16,1 mio. kr. - mere end en tredobling af resultatet i 2022 på 5,1 mio. kr. Med en forventning om mindst 25 mio. kr. på driftsposten er der lagt op til en vækst på mindst 25 pct.

Nettooverskuddet landede i 2023 på 2,5 mio. kr. mod et underskud året før på 4,3 mio. kr.

- Koncernen oplevede i 2023 en markant vækst, hvilket nødvendiggjorde en revidering af vores forventninger. Det var hovedsageligt drevet af et rekordstærkt fjerde kvartal med en signifikant stigning i ordrerne, siger topchef André Fehrn i regnskabet.

Shape Robotics bekræfter i regnskabet også sine langsigtede forventninger, som selskabet offentliggjorde onsdag aften.

I 2027 venter selskabet en omsætning på 1 mia. kr. og en driftsmargin, EBITDA, på 12-15 pct. Forventningerne er fremsat med udgangspunkt i, at Shape Robotics i de kommende år får penetreret flere europæiske markeder og udvidet til Saudi-Arabien, De Forenede Arabiske Emirater, USA, Indien og Kina.

Tabel over Shape Robotics årsregnskab for 2023:

Mio. kr FY 2023 FY 2022
Omsætning 171,2 87,4
EBITDA 13,9 -2,7
Resultat før skat 12,1 -4,5
Resultat efter skat 11,9 -4,4

Shape Robotics forventninger til 2024:

Mio. kr Ved FY 2023 Før FY 2023
Omsætning minimum 300 minimum 300
EBITDA minimum 25 minimum 25

.\\˙ MarketWire

Morten Frederik Heltoft

Tags:  Shares❯  main text❯ 

Seneste nyheder

17:55 Europa/lukning: Tredje rekorddag efter kavalkade af regnskaber
17:09 Torsdagens obligationer: Sivende rente over dagen efter rentemøder
17:08 Torsdagens aktier: Nordea fik revanche men GN og Vestas tog toppen i positivt C25
17:05 Nationalbanken følger i hælene på ECB: Sænker renten med 25 basispoint
16:27 Lagarde værfer idé om at lade bitcoin indgå i centralbankers reserver af bordet
15:52 ECB-chef Lagarde om muligheden for stor rentenedsættelse: "50 blev ikke debatteret overhovedet"
15:45 USA/åbning: Især Tesla bidrager til positiv børsåbning
14:03 USA/tendens: Overvejende positive forventninger til endnu en regnskabstung handelsdag
13:38 ALK's tablet mod husstøvmideallergi får anbefaling af britisk lægemiddelråd
13:16 Europa/aktier: Stiler mod tredje rekorddag efter kavalkade af regnskaber
12:17 Obligationer/middag: Indledende rentefald udvides frem mod rentemøde
11:54 Aktier/middag: Svag opvind trods nedtur for Nordea og Ambu
11:31 DI om flad vækst i eurozonen: Giver plads til rentesænkninger fra ECB
11:15 Mærsk kan notere sig faldende priser på containerfragt
11:07 Techgiganters regnskaber får blandet modtagelse
10:58 Nordea topchef: Mindre aktietilbagekøbsprogrammer giver fleksibilitet til opkøb
10:35 ALK's tablet mod husstøvmideallergi får anbefaling af britisk lægemiddelråd
10:20 Ambus topchef er tilfreds med en stærk start på året - politisk udvikling i USA følges tæt
10:09 Tysk økonomi i backgear i fjerde kvartal
09:13 Aktier/åbning: Ambu-aktie sendes ned efter kendt regnskab - Mærsk vinder på konkurrentnyt