SiDs Int. sekretær: Gode muligheder for fagbevægelsen med Amsterdam-traktat

København--27. juni--NetPosten--Hvis man har været betænkelig ved det gamle EU, der kun handlede om handel og økonomi, må man være mere tilfreds med den nye EU-traktat, siger SiDs internationale sekretær, Claus Larsen-Jensen i en artikel i SiDs medlemsblad, Fagbladet.

- Den er en klar indrømmelse til de typisk nordiske værdier. Med den nye traktat, er det et helt andet EU, der er på vej. Et EU, der også handler om solidaritet og økonomisk lighed, understreger han.

- Med risiko for at blive beskyldt for at være poppet, synes jeg, at EU nu er gået fra at interessere sig for marked og penge til at interessere sig for mennesker og miljø, siger Claus Larsen-Jensen og tilføjer, at man jo ikke skal regne med, at forbedringer kommer af sig selv.

- Fagbevægelsen i Europa står ved en skillevej, og det handler om at bruge de muligheder, den nye traktat giver, siger han.

- Nu bliver de sociale rettigheder skrevet ind i traktaten, og det betyder, at de nye lande, der bliver medlem, påtager sig en forpligtelse til at rette sig efter dem - og det medfører, at vi kan undgå social dumpning i østeueropa, understreger Claus Larsen-Jensen.

- Det fremgår også direkte af traktaten, at man skal have dialog med arbejdsmarkedets parter. Man kan ikke i fremtiden negligere lønmodtagernes krav. I kapitlet om beskæftigelse fremhæves det, at man skal fremme en bæredygtig ikke-inflationær vækst, som respekterer miljøet. Der lægge vægt på højt beskæftigelsesniveau og højt socialt beskyttelsesniveau.

Det bliver ikke EU, som sætter beskæftigelsesprojekter i gang, men landene selv, der skal gøre det. Det ligner den politik, den nordiske og den tyske fagbevægelse har været fortaler for i mange år. Vi har ønsket en koordineret økonomisk og beskæftigelsesmæssig politik i EU. Det er nødvendigt, for ingen landes økonomier er uafhængige, siger Claus Larsen-Jensen.

I fremtiden skal alle EU-beslutninger udsættes for en beskæftigelsesmæssig vurdering, påpeger han.

- Det betyder også, at man bliver nødt til at se på nationale støtteordninger, så skattekonkurrence og erhvervsstøtte ikke skævvrider erhvervsstrukturen, påpeger han.

Indholdet af traktaten viser, at de danske synspunkter har haft medvind. Den nordiske velfærdsmodel kommer til at danne model i resten af Europa.

- Det, man kalder de bløde velfærdsværdier - beskæftigelse, nærhed, rettigheder og åbenhed er fundamenter i den ny traktat. Den danske regering har sloges for disse synspunkter, men det er selvfølgelig også vigtigt, at der kom nye regeringer i England og Frankrig. Det betyder nok, at en række borgerlige vælgere, der havde håbet, at traktaten kunne bruges til at demontere velfærdsmodellen med, bliver mere kritiske overfor EU , vurderer han - men der er fortsat en række områder, EU ikke får indflydelse på. Løn, strejkeret, organisationsret og andre forhold er stadig noget, der skal forhandles mellem arbejdsgiver og arbejdstager, understreger han.

- Derfor får vi en stor opgave med at få forhandlingsreglerne på plads i de forskellige lande, siger Claus Larsen-Jensen.

- Selv om arbejdsmarkedspolitikken er blevet en del af traktaten, er der fortsat en lang række af de områder, der er vigtige for os - for eksempel sociale forhold, hvor landene stadig har vetoret, slutter Claus Larsen-Jensen.