SIG iværksætter nyt aktietilbagekøb af egne aktier
Selskabet meddelte i selskabsmeddelelse (34/2024), at man ville gennemføre et aktietilbagekøbsprogram for maksimalt DKK 5 mio. DKK i perioden 22 august 2024 - 20 september 2024, begge dage inklusive. Resultatet heraf blev at selskabets købte i alt 190.037 aktier tilbage for DKK 624.191,76 svarende til en gennemsnitspris pr. aktie på 3,28.
Selskabet gennemfører i perioden 24-27 september 2024 et nyt aktietilbagekøbsprogram for DKK 4.375.808 (Restbeløbet fra de DKK 5 mio.), hvor man maksimalt vil kunne købe 1.334.087 aktier til kurs 3,28 pr. aktie.
Selskabet ejer forud for programmet totalt 805.039 egne aktier svarende til 1,71% af selskabets aktiekapital. Det samlede antal aktier i virksomheden er i alt 47.022.205 aktier, inklusive egne aktier
Grundlag for aktietilbagekøbet:
På selskabets ordinære generalforsamling den 12. april 2024 blev selskabet bemyndiget til at købe egne aktier. Bemyndigelsen har følgende ordlyd:
"Generalforsamlingen har den 12. april 2024 bemyndiget selskabets bestyrelse til at lade selskabet erhverve egne aktier under iagttagelse af selskabslovens § 198. Der kan maksimalt erhverves egne aktier for en samlet nominel værdi svarende til 25% af selskabets til enhver tid værende aktiekapital. Vederlaget i forbindelse med køb af egne aktier må ikke være under kurs pari og må højst svare til den senest noterede handelskurs for selskabets aktier på Nasdaq Copenhagen på tidspunktet for erhvervelsen. Bemyndigelsen til at tilbagekøbe egne aktier er gældende frem til og med den 12. april 2029."
Med iværksættelsen af aktietilbagekøbet vil bestyrelsen benytte bemyndigelsen til at lade selskabet erhverve egne aktier. De tilbagekøbte aktier kan anvendes til afdækning af selskabets warrantprogram af 1. maj 2023 (Jf. selskabsmeddelelse 13/2023), annulleres eller sælges til 3 part.
Beslutning herom vil bestyrelsen efterfølgende vurdere ift. hvad som skaber højst mulig værdi for aktionærerne på det givne tidspunkt.
Beskrivelse af aktietilbagekøbet:
Tilbagekøbskursen er fastsat til 3,28 pr. aktie, hvilket svarer til den gennemsnitlige købspris af egne aktier i perioden 22 august - 20 september 2024 efter offentliggørelsen af H1-2024 samt ureviderede tal for YtD/August 2024.
Aktietilbagekøbet løber i perioden fra tirsdag d. 24. september 2024 kl. 09.00 til og med fredag d. 27. september 2024 klokken 17:00 (dansk tid).
Fra tirsdag d. 24. september 2024 kl. 09.00 til og med fredag d. 27. september 2024 klokken 17:00 (dansk tid) vil der være lagt en synlig budordre inde i markedet på 1.334.087 aktier til kurs DKK 3,28, så det vil være muligt for alle selskabets aktionærer at kunne deltage på lige fod i tilbagekøbsprogrammet ved at sælge deres aktier direkte på markedet samt løbende at følge udviklingen. Der er ingen begrænsninger på hvad den enkelte aktionær kan sælge af antal aktier, og ordren vil ligge synligt i den periode som aktietilbagekøbet løber eller indtil selskabet har fået købt det maksimale antal aktier som rammen muliggør.
Såfremt at selskabets insidere ønsker at sælge aktier står de tilbage i forhold til øvrige aktionærer, og vil kun kunne sælge aktier på sidste dagen fra fredag d. 27. september 2024 kl. 9.00 såfremt der resterer budordrer på tilbuddets udløbsdag.
Selskabet vil meddele om det samlede resultat af aktietilbagekøbet enten når selskabet har erhvervet 1.334.087 aktier, hvis der indtræffer væsentlige hændelser eller ved periodens udløb d. 27. september 2024.
SIG har valgt ikke at anvende Safe Harbour reglerne i forbindelse med aktietilbagekøbsprogrammet. SIG har i stedet valgt at købe aktier direkte i markedet, men struktureret på en måde, så Safe Harbour principperne bedst muligt efterleves. SIG vil i aktietilbagekøbet muligvis fravige den traditionelle Safe Habour regel om maksimalt at erhverve 25% af den solgte volumen over hele perioden.
Kontakt:
Evt. spørgsmål til denne meddelelse kan rettes til CEO Michael Hove på 28126609 eller mail mh@sca-inv-group.dk
Venlig hilsen
Bestyrelsen
Vedhæftet fil
Selskabsmeddelelse 39_2024_SIG_Aktietilbagekøb september 2024
\Hugin