SIS afhænder produktlinie til møbelproducenten Holmris Hansen

Udgivet den 14-03-2006  |  kl. 16:12  |  

SIS international afhænder gennem SIS working a/s, der er et helejet datterselskab af SIS international, produktlinien ”Dana Difference”, som udgør en del af kontormøbelsortimentet, til møbelproducenten Holmris Hansen A/S.

Det fremgår af en børsmeddelelse tirsdag.

For SIS koncernen er aftalen endnu et skridt i fokuseringen af SIS koncernen på udvikling og salg af møbler til undervisningssektoren og læringsmiljøer i overensstemmelse med den tidligere omtalte handlingsplan.

Afhændelsen af ”Dana Difference” har ikke indflydelse på koncernens forventninger for regnskabsåret 2005/06.

Udgivet af: NPinvestordk