Sjælsø sælger retailprojekt i Borås for 86 mio. skr.

Udgivet den 12-04-2012  |  kl. 16:01  |  

Sjælsø har indgået aftale med Alecta Pensionsförsäkring om salg af yderligere 6.000 m2 retail i projektet i Borås i Sverige for 86 mio. skr. svarende til 72 mio. kr. Det skriver Sjælsø i en fondsbørsmeddelelse.

- Sjælsø kan med tilfredshed konstatere, at der igen er stigende interesse hos investorerne for velbeliggende projekter udlejet til gode lejere. Aftalen med Alecta bekræfter, at ejendomme er en interessant investeringsmulighed for kapitalstærke investorer. Sjælsø forventer at kunne sælge yderligere retailprojekter i 2012. udtaler adm. direktør i Sjælsø, Flemming Joseph Jensen.

Selskabet pointerer, at salget af projektet i Borås til Alecta ikke ændrer på Sjælsøs tidligere udmeldte resultatforventninger for 2012. 

Udgivet af: Aktiefokus