Skandinavisk Industries 12 mdr.: Ordinær drift 30,8 mio. kr. (-27,7 mio.)
Skandinavisk Industries har fremlagt årsregnskab for 1995/96 med en omsætning på 1,5 mia. kr. mod 1,6 mia. kr. året før, fremgår det af en regnskabsmeddelelse. Koncernens ordinære driftsresultat blev et underskud på 30,8 mio. kr. mod et underskud på 27,7 mio. kr. året før, som var påvirket af et betydeligt driftsunderskud i det franske datterselskab, Vinco.
Koncernens resultat før skat blev et overskud på 22 mio. kr. mod et underskud på 187 mio. kr. i 1994/95-regnskabet.
Koncernens samlede investeringer i anlægsaktiver udgjorde 64 mio. kr. mod 58 mio. kr. året før.
I koncernen indgår de danske selskaber Fritz Hansen og Labofa, som begge har haft en tilfredsstillende udvikling.
Der forventes ikke en mærkbar forbedring af markedsvilkårene på koncernens europæiske hovedmarkeder, hvorfor såvel omsætning som indtjening for det kommende år ventes på niveau med 1995/96.