Solar forventer fortsat fremgang i 2007

Udgivet den 08-03-2007  |  kl. 13:04  |  

Solar koncernen har fremlagt årsrapport for 2006, der viser en fremgang på 51 pct i resultat før skat på 62 mio. Euro mod 41 mio. Euro i 2005.

Nettoomsætningen steg med 18 pct. til 1.075 mio. Euro mod 910,7 mio Euro i 2005. Den organiske omsætningsvækst udgjorde 17 pct. Årets resultat efter skat steg med 43 pct. til 43,8 mio. Euro mod 30,6 moi Euro i 2005.

- Den positive udvikling er resultatet af fremgang i næsten alle selskaber. På basis af de i 2006 gennemførte akkvisitioner i Holland og Norge samt forventningen om fortsat gunstige markedsvilkår ser også udsigterne for 2007 positive ud, udtaler Koncernchef Flemming H. Tomdrup.

Solar forventer i 2007 en vækst i omsætningen på 19 pct. til 1.275 mio. Euro og en stigning i resultat før skat på 13 pct. til 70 mio. Euro.

Udbytte foreslås sat til 17,00 kr. pr. aktie.

Udgivet af: NPinvestordk

Seneste nyheder