Sommerhuspriser stiger i Jylland og falder på Sjælland

Udgivet den 17-03-2019  |  kl. 06:00  |  
Sommerhus (Foto: Boligsiden.dk)

Sommerhus. Foto: Boligsiden.dk

Tal fra Boligsidens Markedsindeks viser, at kvadratmeterpriserne på sommerhuse det seneste år er steget mest i landsdelen Sydjylland. Stigningen er på 11 procent og skyldes især en stor stigning i Varde Kommune, der blandt andet rummer det kendte sommerhusområde Blåvand.

I det hele taget er prisstigningerne størst i Jylland, hvor også Østjylland rykker med en prisstigning på ni procent.

"De jyske kyster kan noget specielt, og både øst- og vestkysten tiltrækker hvert år mange købere. Tilmed er priserne lavere end mange steder på Sjælland. Kombinationen af de lavere priser og den store efterspørgsel giver lige nu priskurven i Jylland et knæk opad," forklarer Birgit Daetz, der er boligøkonom og kommunikationsdirektør hos Boligsiden.dk.

Mens priserne er på vej op i Jylland, falder de flere steder på Sjælland. Størst er faldet i Nordsjælland, hvor priserne det seneste år er faldet fire procent.

"I Nordsjælland er der traditionelt stor efterspørgsel på sommerhuse i blandt andet Gribskov Kommune, hvor et af landets allerdyreste sommerhusområder Tisvildeleje ligger. Men det seneste år er priserne i Gribskov faldet 10 procent, og det fald er med til at trække hele landsdelen ned," påpeger Birgit Daetz.

Nye sommerhusområder på vej frem

Det er ikke kun i Nordsjælland, at kvadratmeterpriserne på sommerhuse er faldet. Også i Vest- og Sydsjælland hersker den negative pristrend - især i Odsherred Kommune, der rummer populære sommerhusområder som Rørvig og Nykøbing Sjælland.

Til gengæld oplever nabokommunerne Kalundborg og Holbæk de største prisstigninger på sommerhuse i Danmark. Her er der siden februar sidste år lagt henholdsvis 22 og 16 procent til priserne.

"Når danskerne køber hus, er det de senere år blevet mere almindeligt at udvide det område, man søger bolig i for på den måde at få mere bolig for pengene. Den trend ser ud til at være på vej over på sommerhusmarkedet. Priserne er lavere i Kalundborg og Holbæk end i Odsherred og Gribskov, og derfor er det naturligt, at køberne tager et kig på, hvad de to kommuner kan byde på ved for eksempel Kalundborg Fjord, Holbæk Fjord, Lammefjorden og på Orø," siger Birgit Daetz og fortsætter:

"I Kalundborg og Holbæk har der i februar i år været knap 30 sommerhushandler, og det betyder naturligvis, at et par dyre handler godt kan påvirke den gennemsnitlige kvadratmeterpris. Men jeg tør alligevel godt konstatere, at interessen for sommerhuse i det vestlige Sjælland vil øges henover de kommende år, hvis de seneste års prisudvikling fortsætter."

Sådan udvikler sommerhuspriserne sig i Danmark:

Område Kvm.pris februar 2018 Kvm.pris februar 2019 Ændring
Sydjylland 15.136 kr. 16.749 kr. 11 %
Østjylland 15.615 kr. 17.098 kr. 9 %
Københavns Omegn 20.899 kr. 22.747 kr. 9 %
Østsjælland 14.337 kr. 15.353 kr. 7 %
Vestjylland 12.243 kr. 12.904 kr. 5 %
Fyn 16.349 kr. 16.808 kr. 3 %
Nordjylland 12.590 kr. 12.632 kr. 0 %
Vest- og Sydsjælland 13.596 kr. 13.241 kr. -3 %
Nordsjælland 20.324 kr. 19.503 kr. -4 %
Bornholm 14.128 kr. 13.270 kr. -6 %
Hele landet 14.911 kr. 15.083 kr. 1 %

(I tabellen indgår salgspriser for fritidsboliger i Danmarks landsdele. I tabellen er der 10 landsdele. Normalt opereres der med 11, men da der har været mindre end fem handler i hver af de tre seneste måneder i København By, er den ikke med i tabellen. Kilde: Boligsiden.dk)

Udgivet af: Boligsiden

Tags:  Bolig❯ 

Seneste nyheder

06:34 Musks formue går under 400 mia. dollar for første gang i 2025 efter Tesla-dyk
06:34 Guldprisen stiger til højeste niveau efter ny tol
06:34 Sådan går det Mærsks asiatiske peers tirsdag
06:32 Asien: Told og pengepolitisk redegørelse dominerer i japansk fravær
06:32 Valuta: Marginal dollarstyrkelse efter Trumps toldtiltag
06:32 USA/T-bond: Små rentebevægelser før inflationsdata og Powells ord i Kongressen
06:32 USA/lukning: Stålproducenter skød op efter ny Trump-told mens guldpris ramte rekord
06:30 Kalender med link - tirsdag den 11. februar
17:50 Europa/lukning: Investorerne trak på skuldrene af Trump - BP i hopla
17:30 LM Wind Power lukker fabrik i Brasilien: Afskediger omkring 1000 medarbejdere
17:04 Mandagens aktier: Mærsk top toppen på feriepræget dag med nye troldtrusler
17:00 Mandagens obligationer: Donald Trump rystede igen obligationshandlerne - renten faldt
16:47 Boozt-topchef sælger aktier for 2,63 mio. kr.
15:41 USA/åbning: Stålproducenter nyder godt af forhøjet told i grøn ugestart
13:56 NKT får sænket kursmålet hos Goldman Sachs til 443 kr. fra 503 kr.
13:46 USA/tendens: Stålproducenter i fremgang efter Trums nye varslede told
13:21 McDonald's overrasker med vækst i det sammenlignelige salg trods svært hjemmemarked
12:40 Morgan Stanley: AI-hypen har spredt sig udover techsektoren
12:14 Den norske krone fortsætter opad efter uventet stigning i inflationen
12:12 Europa/aktier: BP i top på investornyt - Rockwool blander sig i bunden