Sommerluksus: Køb en villa med privat strand
Uanset hvor du bor i Danmark, skal du ikke køre længe, før du rammer kysten og en strand, hvor du kan tage en sommerdukkert. Og med 8.750 kilometer kystlinje er der gode muligheder for at finde en plads i sandet, hvor du og familien kan folde strandtæppet ud.
Er du en af dem, der benytter en af landets mere besøgte strande, ved du, at der nogle gange kan være tæt pakket. Og når sidemanden konstant læsser sand op på dit håndklæde, er det nemt at drømme om mere rummelige forhold. Kender du den følelse, og har du penge på bogen? Så er det muligt at købe et hus med privat strand, men der er langt mellem husene på ejendomsmæglernes salgslister. Og helt billigt er det heller ikke.
"Når du køber et hus med privat strand, ligger de som regel i første parket til vandet, og det koster. Samtidig får du brugsretten til et stykke natur oveni i en attraktivt beliggende bolig, og det er heller ikke billigt. Men har du pengene, er du sikret en sommer, hvor der altid er god plads på stranden og ikke mindst privatliv. Det kan være meget værd for mange mennesker," siger Birgit Daetz, der er kommunikationsdirektør hos Boligsiden.dk.
Lige nu koster den billigste villa i udbud med privat strand fire millioner kroner. Liebhaverejendommen ligger i Nysted i første række til Østersøen, og ud over et hus på over 230 kvadratmeter, får du også en grund på rundt regnet 10.000 kvadratmeter. Se huset, og fire andre med privat strand, herunder.
Vidste du...
At ejere af en grund med privat strand ikke kan nægte andre at passere eller bade. Ophold og badning må dog ikke finde sted inden for 50 meter fra beboelsesbygninger. Desuden må offentlighedens adgang ikke forhindres eller vanskeliggøres. Det betyder, at du eksempelvis ikke må opsætte hegn. Læs mere om Naturbeskyttelseslovens paragraf 22 her.
Kilde: Danske Love
5 huse med privat strand
Sdr Kongemarksvej 8, 4880 Nysted
Kontantpris: 4.000.000 kr.
Areal: 204 m²
Vær.: 8
M²-pris: 17.094 kr.
Se bolig
Skaboeshusevej 156, Skaboeshuse, 5800 Nyborg
Kontantpris: 4.295.000 kr.
Areal: 238 m²
Vær.: 6
M²-pris: 17.896 kr.
Se bolig
Troensevej 3, Tåsinge, 5700 Svendborg
Kontantpris: 6.250.000 kr.
Areal: 128 m²
Vær.: 4
M²-pris: 37.651 kr.
Se bolig
Nordre Strandvej 26A, 3250 Gilleleje
Kontantpris: 10.500.000 kr.
Areal: 279 m²
Vær.: 6
M²-pris: 36.713 kr.
Se bolig
Søndre Strandvej 67A, 3000 Helsingør
Kontantpris: 10.950.000 kr.
Areal: 209 m²
Vær.: 6
M²-pris: 39.818 kr.
Se bolig
Tags: Bolig❯