Sonofon runder kunde nr. 700.000
København--11. november--NetPosten--Sonofon rundede i denne uge kunde nr. 700.000, fremgik det sent onsdag af en fondsbørsmeddelelse.
Danmarks næststørste mobiloperatør har på de sidste to år oplevet en stor tilstrømning af kunder. Fra starten af 1997 havde Sonofon 510.000 kunder og voksede året igennem til 550.000. Der har således været tale om en markant stigning på årets ti måneder. De 700.000 kunder omfatter abonnenter hos Sonofon, Debitel samt taletidskort.
I fremtiden vil Sonofon især søge at få nye kunder blandt kvinderne, da man er stærkt repræsenteret hos den mandlige del af befolkningen, fremgik det.