S&P fastholder Danmarks AA+ valuta-rating
København--2. oktober--NetPosten--Kreditvurderingsinstituttet Standard & Poor's (S&P) siger, at det er usandsynligt, at det vil foretage nogen umiddelbare ændringer af Danmarks AA+ rating på udenlandsk valuta efter den danske afstemning om ØMUen.
- Vurderingen af Danmark - og den positive udsigt for AA+ valuta-ratingen - afspejler regeringens fortsatte vilje til finanspolitisk fornuft og budgetdisciplin, siger David Cooling, S&P's chefanalytiker for Danmark, ifølge AFX News.
På samme tid er landets track record for valuta- og pengepolitikken - der er rettet mod opretholdelsen af en stabil valutakurs inden for grænserne i ERM II - formidabel, siger Cooling.
På mellemlangt sigt vil den danske økonomis styrke sammen med en solid finanspolitik understøtte valutakurspoltikken, siger han.