S&P topchef smidt på porten
Kreditvurderingsbureauet S&P der for kort tid siden nedgraderede USA’s kreditværdighed til AA+ skifter nu topchefen i selskabet ud. Det oplyser Bloomberg.
Topchefen Deven Sharma vil forlade posten ved udgangen af året og i stedet skal Douglas Peterson fra storbanken Citibank overtage posten.
- Det ser ud til at han er blevet hjulpet ud af døren, siger analytiker Noel Hebert fra Mitsubishi UFJ Securities USA til Bloomberg.
Og fortsætter:
- Hvis det var planlagt skulle det være håndteret anderledes, siger han.
Der har i det seneste stykke tid været massiv kritik af kreditvurderingsbureauet i kølvandet på nedgraderingen af USA's kreditværdighed, blandt andet fra investor -guruen Warren Buffet.