Spanien modsætter sig brug af særlig EU-flåde til beskyttelse i Det Røde Hav
Spanien afviser, at der skal gøres brug af en særlig EU-flåde til at beskytte skibe, der sejler i Det Røde Hav.
Der er tale om en særlig styrke af skibe under navnet Operation Atalanta, der normalt opererer i det nordvestindiske ocean, og som bruges mod pirateri og væbnede røverier til søs.
Det skriver Reuters.
I stedet er man i Spanien dog åben over for, at der skabes en ny styrke eller mission, der kan sættes ind i Det Røde Hav, lyder det fra landets premierminister Pedro Sanchez onsdag.
- Vi er villige til og åbne over for at overveje en sådan operation, men ikke inden for rammerne af Operation Atalanta, siger han med henvisning til den eksisterende EU-mission ifølge Reuters.
Den spanske premierminister mener angiveligt ikke, at skibene i Operation Atalanta er egnet til den indsats, der kræves i Det Røde Hav.
Angrebene i Det Røde Hav udføres af den iransk-støttede Houthi-bevægelse. Ifølge bevægelsen vil angrebene fortsætte, så længe Israel fortsætter konflikten i Gaza.
.\\˙ MarketWire
Tags: Shares❯