Spansk centralbankchef: ECB danser ikke efter markedets pibe

Udgivet den 06-02-2024  |  kl. 11:09  |  

Den Europæiske Centralbank, ECB, vil følge sin egen overbevisning i fastsættelsen af pengepolitikken i fremtiden frem for at lade markedets forventninger diktere retningen.

Det siger den spanske centralbankchef og rådsmedlem i ECB, Pablo Hernández de Cos, ifølge Bloomberg News.

ECB-rådsmedlemmet fortæller videre, at han har tillid til, at inflationen bevæger sig i retningen af centralbankens mål om en inflation på 2 pct.

Senest blev inflationen opgjort til 2,8 pct. i januar.

Han fastholder dog, at ECB vil lade kommende data vejlede - et budskab, som mange centralbankkollegaer og ikke mindst chef Christine Lagarde har delt.

- Vi er her ikke for at bekræfte markedets forventninger, siger den spanske centralbankchef.

- Vi følger vores egen vurdering.

Samme holdning deles af den cypriotiske centralbankchef, Constantinos Herodotou.

- Man kan ikke vide nu eller annoncere nu, hvornår rentesænkningerne vil starte, siger han og fastslår:

- Vi er nødt til at se data.

Hidtil har ECB-chef Christine Lagarde givet udtryk for, at centralbanken sandsynligvis vil sænke sin rente første gang til sommer.

Imens venter markedet målt på handel med rentefutures en tæt på lige sandsynlighed for en fastholdelse af indskudsrenten i 4,0 pct. eller en sænkning i april.

Sammenlagt venter markedet, at ECB's rente vil blive sænket til 2,63 pct. i år.

.\\˙ MarketWire

Morten Frederik Heltoft

Tags:  macro❯  Eurozonen❯ 

Seneste nyheder

06:34 ALK-Abello fortsætter de positive takter med tabletsalget i Europa - opjusterer salget
06:34 ALK-Abelló vil nedlægge 125 stillinger
06:34 Genmab forbereder sig på vigtig godkendelse for kræfthåb i USA
06:34 Genmabs top og bundlinje bedre end ventet - høje omkostninger bør ej bekymre mener Sydbank
06:32 Asien: Stigninger over alt mens investorerne i Japan og fastlands Kina er fraværende
06:32 Valuta: Amerikansk arbejdsmarkedsrapport i centrum på japansk helligdag
06:32 USA/T-bond: Nyt rentefald efter Powells udelukkelse af renteløft
06:32 USA/lukning: Solid fremgang trukket af Apple og Nvidia
06:30 Kalender med link - fredag den 3. maj
06:05 Asien: Stigninger over alt mens investorerne i Japan og fastlands Kina er fraværende
18:00 Svitzer/Citi: Indleder dækning med "køb"
17:54 Europa/lukning: Kundeservicekoncern toppede i misfornøjet marked
17:35 STG's forventning om vækstopsving i andet kvartal giver fastholdt prognose
17:27 Genmabs bundlinjen bugner efter store finansindtægter - Darzalex sender toplinjen frem
17:04 Torsdagens aktier: Nedtur til Novo og Mærsk på hæsblæsende regnskabsdag med GN i front
17:01 Torsdagens obligationer: Renterne faldt en smule inden vigtigt jobtal fredag
15:40 USA/åbning: Endelig konklusion på Powells kommentarer giver grøn start
14:35 Aktiechef om ISS-fald: Det er gået op for markedet at aktien ikke er en nytårsraket
14:24 USA/tendens: Lettelse at spore efter Powells afvisning af renteforhøjelse
13:15 Valuta: Yen svækkes igen fra styrket niveau efter mistænkt intervention