Spar Lolland erklæret konkurs

Udgivet den 28-01-2013  |  kl. 08:21  |  

Sparekassen Lolland har mandag indgivet konkursbegæring. Det kommer oven på meddelelsen sent fredag om, at Jyske Bank overtager alle bankens aktiviteter.

Skifteretten har afsagt konkursdekret og udpeger advokat Boris Frederiksen fra Kammeradvokaten som kurator. Det fortæller banken i en meddelelse til fondsbørsen.

Samtidig er bestyrelsen og direktionen i banken fratrådt.

Sparekassen Lolland vil desuden orientere aktionærerne omkring overdragelsen. Det foregår i Maribo Hallerne i Maribo torsdag 31. januar kl. 19. Her vil den nu fratrådte bestyrelse og direktion være til stede og give en orientering om beslutningen.

/ritzau/FINANS

Mathias Stigsgaard +45 33 30 03 35 Ritzau Finans, E-mail:finans@ritzau.dk, www.ritzaufinans.dk


Seneste nyheder