Spar Nord overtager erhvervskunder fra FIH Erhvervsbank
Spar Nord har indgået en aftale med FIH Erhvervsbank, som indebærer at Spar Nord overtager 34 erhvervskundeengagementer med et samlet forretningsomfang på 907 mio. kr.
De 34 engagementer har normal kreditbonitet, og porteføljen er veldiversificeret for så vidt angår brancher og geografi. Det overtagne forretningsomfang fordeler sig bl.a. på 547 mio. kr. i bankudlån, 323 mio.kr. i realkreditlån og 33 mio. kr. i markedsværdi af derivater.
Spar Nord overtager ingen medarbejdere og betaler ikke goodwill i forbindelse med transaktionen.
Eftersom Spar Nord og FIH Erhvervsbank én gang tidligere inden for de seneste 24 måneder har indgået en aftale om overdragelse af engagementer, har Spar Nord bedt Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen tage stilling til, om en fornyet fusionsgodkendelse er påkrævet.
Venlig hilsen
Spar Nord
Ole Madsen
Kommunikations- og IR-direktør
Direkte telefon: 96344010
Vedhæftede filer:
Nr. 1 - Spar Nord overtager erhvervskunder fra FIH Erhvervsbank - DK.pdf