Spar Nords bestyrelsesformand ser attraktivt tilbud fra Nykredit
En attraktiv pris samt en fastholdelse af de kundevendte medarbejdere er baggrunden for, at Spar Nords bestyrelses bakker op bag Nykredits overtagelsestilbud på 24,7 mia. kr. for den nordjyske bank.
Det udtaler Spar Nords bestyrelsesformand Kjeld Johannesen til MarketWire, men pointerer også, at nogle back office-funktioner vil blive effektiviseret.
Det er gået forholdsvis hurtigt med at få en aftale på plads fortæller bestyrelsesformanden.
- Cirka primo oktober får vi en henvendelse fra vores næststørste aktionær, som er Nykredit, der ejer 19,6 pct. af banken. De har også fået øje på, at det går godt i Nordjylland. De inviterer til en drøftelse om en konsolidering i banksektoren, udtaler Kjeld Johannesen.
Spar Nords bestyrelse bad om at drøftelserne om en sammenlægning afklaret i en fart, da det ikke skulle forstyrre virksomhedens drift.
- Som udgangspunkt havde vi jo stor uenighed om prisniveau og andet. Der hvor vi er endt, er det bestyrelsens opfattelse, at Nykredit kommer til at tilbyde vores aktionærer en særdeles god pris - en betydelig præmie på 49 pct. i forhold til slutkursen i går, udtaler bestyrelsesformanden.
Den samlede pris svarer til en værdiansættelse af alle aktier i Spar Nord til 24,7 mia. kr., hvilket Kjeld Johannesen ser som et attraktivt niveau.
- Og det er så medvirkende til, at vi i Spar Nords bestyrelse har valgt at tilkendegive, at vi har til hensigt at anbefale vore aktionærer at modtage tilbuddet.
KUNDEFORHOLD OGSÅ ET PARAMETER
Pris er det ene forhold, der har været afgørende for Spar Nords bestyrelses anbefaling af tilbuddet, mens de andre elementer har været med hensyn til kunder og medarbejdere.
For Nykredit har det ifølge Kjeld Johannesen været vigtigt, at Spar Nords vækstrejse fortsætter og at alle kundevendte medarbejdere fortsætter og at Spar Nord-brandet og -navnet drives videre i markedet.
Hvis opkøbet, der har støtte fra cirka 40 pct. af aktionærerne bliver gennemført, så går Spar Nord fra at være være kapitalejet til at være foreningsejet.
- Og der har Nykredit-foreningen jo forskellige tilbud, som kommer til kunderne til at gode med kundekroner og andre forhold, og det bringer kapital tilbage til kunderne, udtaler Spar Nords bestyrelsesformand om kundefordelene hos Nykredit.
KUNDEVENDTE MEDARBEJDERE FASTHOLDES
Det sidste element, der har været afgørende fra bestyrelsens beslutning om at bakke op op opkøbstilbuddet, er forholdet omkring medarbejderne og beskæftigelsen i Nordjylland.
- Det er selvfølgelig et forhold, som Nykredit kun kan udtale sig om, men altså de elementer, der ligger inde i den samlede pakke tilgodeser, at man vil drive Spar Nord Bank og brandet videre, siger bestyrelsesformanden, der fortsætter:
- Selvfølgelig med en fælles motor bag, hvor man kan genføre rationalisering og tilpasninger.
Den fortsættende bank vil fortsat have en betydelig beskæftigelse i Aalborg, selv om hovedkontoret vil være i Nykredits hovedsæde i København.
Overordnet set er rationalet, at alt det kundevente fortsætter uændret, men at hele back office-delen skal effektiviseret, og at funktionerne her fordeles mellem Aalborg og København.
Den proces har Nykredit fremlagt nogle hensigter for, hvor det ikke er sådan, at Nykredits medarbejdere favoriseres.
- Det er bedste mand på pladsen. Og så vil der jo være nogle rationaliseringer og effektiviseringer. Det er jo hele processen i at lave en mere konkurrencedygtig bank i fællesskab og gå ind i et bankmarked, som er under forandring, udtaler Kjeld Johannesen.
.\\˙ MarketWire