Sparekassen Sjælland-Fyn A/S afholder ordinær generalforsamling torsdag den 7. marts 2024 kl. 16.00

Udgivet den 14-02-2024  |  kl. 13:09  |  

Selskabsmeddelelse nr. 12/2024
Holbæk, den 14. februar 2024 

               

Sparekassen Sjælland-Fyn A/S afholder ordinær generalforsamling torsdag den 7. marts 2024 kl. 16.00   
Generalforsamlingen afholdes i Boxen, Østre Havnevej 11, 4300 Holbæk.

Dagsorden:

1. Bestyrelsens beretning om sparekassens virksomhed i det forløbne år.

2. Fremlæggelse af revideret årsrapport til godkendelse.

3. Vedtagelse af fordeling af overskud eller dækning af underskud i henhold til den godkendte årsrapport.

Bestyrelsen foreslår, at årets resultat anvendes således:

Overførsel af DKK 43.125.213 til indehavere af hybrid kernekapital.Udbyttebetaling på DKK 8,00 pr. aktie á nominelt DKK 10, svarende til et samlet udbyttebeløb på DKK 138.999.784.Ydelse af gave på DKK 10.305.905 til almennyttige eller dermed ligestillede formålHenlæggelse af DKK 365.989.584 til egenkapitalen.

4. Vejledende afstemning om godkendelse af vederlagsrapport.

5. Valg af medlemmer til repræsentantskabet.

I henhold til vedtægterne skal der vælges seks medlemmer på generalforsamlingen. Følgende seks kandidater er opstillet (anført i alfabetisk rækkefølge efter efternavn):

Direktør Annette Christensen
Indehaver Michael B. Christensen
Ejendomsmægler Mikkel Engly Henriksen
Adm. direktør Allan Kienast
Adm. direktør Rikke Lehmann Lundsbjerg
Direktør Jakob Schiøtt

6. Valg af revisor.

Bestyrelsen foreslår, at Deloitte Statsautoriseret Revisionspartnerselskab ("Deloitte") genvælges som sparekassens revisor i overensstemmelse med revisionsudvalgets indstilling.

Som følge af et lovkrav har sparekassen gennemført et revisionsudbud forud for generalforsamlingen. Udvælgelsesproceduren er foregået i overensstemmelse med artikel 16 i EU-revisorforordningen (forordning (EU) nr. 537/2014). Revisionsudvalget har vurderet tre revisionsfirmaer i forbindelse med udvælgelsesproceduren, hvorefter revisionsudvalget har indgivet en indstilling til bestyrelsen om at foreslå genvalg af Deloitte. Revisionsudvalget har bl.a. baseret sin præference for Deloitte på det hidtidige gode og kompetente samarbejde, medarbejdernes høje faglige niveau, en professionel tilgang til digitaliserede revisionsværktøjer samt en omfattende og velfungerende rådgivningsafdeling.

Revisionsudvalgets indstilling er ikke blevet påvirket af tredjeparter og har ikke været underlagt nogen aftale med en tredjepart, som begrænser generalforsamlingens valg af visse revisorer eller revisionsfirmaer.

Som følge af ny lovgivning skal der af generalforsamlingen tillige vælges en revisor til at afgive erklæring på sparekassens bæredygtighedsrapportering for 2024. Bestyrelse foreslår, at Deloitte tillige vælges hertil.

7. Bemyndigelse til opkøb af egne aktier.     

Bestyrelsen foreslår, at generalforsamlingen bemyndiger bestyrelsen til - indtil næste ordinære       generalforsamling - mod vederlag at lade sparekassen erhverve egne aktier til eje eller pant op til 3 % af sparekassens aktiekapital. Vederlaget må ikke afvige fra den på erhvervelsestidspunktet noterede børskurs med mere end 10 %.

8. Forslag fra bestyrelse, repræsentantskab eller aktionærer.

8.a. Godkendelse af Lønpolitik for Sparekassen Sjælland-Fyn A/S koncernen.

8.b. Godkendelse af vederlag for 2024 til bestyrelsesmedlemmer i Sparekassen Sjælland-Fyn A/S koncernen.

8.c. Forslag om vedtægtsændringer (forlængelse af bemyndigelser til at gennemføre kapitalforhøjelser)
Bestyrelsen foreslår, at de i vedtægternes punkt 4 indeholdte bemyndigelser til bestyrelsen til at gennemføre kapitalforhøjelser forlænges til den 1. marts 2029.

Dette indebærer, at datoangivelserne i vedtægternes punkter 4.1, 4.2 og 4.3 bliver ændret fra "1. marts 2027" til "1. marts 2029".

8.d. Forslag om nedsættelse af sparekassens aktiekapital med nominelt 3.948.580 ved annullering af egne aktier

Bestyrelsen foreslår, at sparekassens aktiekapital nedsættes fra nominelt DKK 173.749.730 til nominelt DKK 169.801.150 ved annullering af en del af sparekassens beholdning af egne aktier, i alt nominelt DKK 3.948.580, fordelt på 394.858 aktier á DKK 10.

Under henvisning til selskabslovens § 188, stk. 1 oplyses det, at formålet med kapitalnedsættelsen er udbetaling til aktionærer, da nedsættelsesbeløbet er anvendt til udbetaling til aktionærer som vederlag for aktier tidligere erhvervet af sparekassen i henhold til bemyndigelse fra generalforsamlingen.

Forslaget indebærer, at sparekassens beholdning af egne aktier nedsættes med 394.858 aktier á nominelt DKK 10. Disse aktier er tilbagekøbt for et samlet beløb på DKK 80.123.489,56, hvilket indebærer, at der - udover den nominelle kapitalnedsættelse på DKK 3.948.580 - er udbetalt i alt DKK 76.174.909,56 til aktionærer ved tilbagekøbet. Kapitalnedsættelsen sker således til overkurs, idet den sker til kurs 202,92 for hver aktie á nominelt DKK 10, svarende til den gennemsnitlige kurs, som aktierne er tilbagekøbt for.

Vedtagelse af forslaget indebærer, at ordlyden af vedtægternes punkt 3.1 ændres til:
"Sparekassens aktiekapital udgør DKK 169.801.150, fordelt på aktier á DKK 10." Vedtægtsændringen vil have virkning fra kapitalnedsættelsens gennemførelse.

8.e. Bemyndigelse til dirigenten.

9. Eventuelt.

Vedtagelseskrav
Til vedtagelse af forslagene under punkterne 8.c. og 8.d. kræves tiltrædelse af mindst 2/3 af såvel de afgivne stemmer, som af den på generalforsamlingen repræsenterede stemmeberettigede kapital. Til vedtagelse af de øvrige forslag kræves simpel stemmeflerhed.

Aktiekapitalens størrelse og aktionærernes stemmeret
Sparekassens aktiekapital på nominelt 173.749.730 kr. er fordelt på 17.374.973 aktier a 10 kr. Hvert aktiebeløb på 10 kr. giver én stemme, dog kan der for aktier tilhørende samme aktionær maksimalt afgives stemmer svarende til 7,5 % af den samlede aktiekapital. Der henvises i øvrigt til sparekassens vedtægter pkt. 12.

Registreringsdatoen er torsdag den 29. februar 2024.

Aktionærer, der besidder aktier i sparekassen på registreringsdatoen, har ret til at deltage i og stemme på generalforsamlingen. De aktier, aktionæren besidder, opgøres på registreringsdatoen på baggrund af notering af aktionærens aktier i ejerbogen samt meddelelser om ejerforhold, som sparekassen har modtaget med henblik på indførsel i ejerbogen. Deltagelse er endvidere betinget af, at aktionæren rettidigt har anmodet om adgangskort som beskrevet nedenfor.

Adgangskort
Aktionærer, der ønsker at deltage i generalforsamlingen, skal anmode om adgangskort senest mandag den 4. marts 2024 kl. 23.59.

En aktionær eller dennes fuldmægtig kan desuden deltage i generalforsamlingen sammen med en rådgiver, forudsat at der rettidigt er anmodet om adgangskort til rådgiveren.

Adgangskort kan rekvireres elektronisk via investorportalen på sparekassens hjemmeside www.spks.dk/generalforsamling, via Euronext Securities på www.euronext.com/cph-agm   eller ved personlig eller skriftlig henvendelse til en af sparekassens afdelinger.

Adgangskort udstedes som digitale adgangskort, der medbringes på generalforsamlingen enten digitalt på smartphone eller i udskrevet stand. Ved bestilling heraf, skal aktionæren registrere sin e-mailadresse. Ønsker aktionæren ikke at modtage et digitalt adgangskort, vil et fysisk adgangskort blive udleveret ved indgangen til generalforsamlingen mod fremvisning af gyldigt ID.

Stemmesedler udleveres i adgangsregistreringen ved generalforsamlingen.

Fuldmagt og brevstemme
Aktionærer kan via investorportalen via sparekassens hjemmeside www.spks.dk/generalforsamling afgive fuldmagt eller brevstemme elektronisk ved anvendelse af MitID eller VP-ID.

Ønsker man som aktionær ikke at afgive fuldmagt eller brevstemme elektronisk, kan man tilgå og printe fysiske blanketter via www.spks.dk/generalforsamling. Den printede underskrevne blanket skal sendes enten som brev til Euronext Securities, Nicolai Eigtveds Gade 8, 1402 København K eller via e-mail til CPH-investor@euronext.com.

Fuldmagten skal - uanset om den afgives elektronisk eller sendes pr. brev eller e-mail - være Euronext Securities i hænde senest mandag den 4. marts 2024 kl. 23.59.

Brevstemmer skal være Euronext Securities i hænde senest onsdag den 6. marts 2024 kl. 12.00. Afgivne brevstemmer kan ikke tilbagekaldes.

Yderligere oplysninger
På sparekassens hjemmeside www.spks.dk/generalforsamling findes yderligere oplysninger om generalforsamlingen, herunder denne indkaldelse (der tillige indeholder oplysning om det samlede antal aktier og stemmerettigheder på datoen for indkaldelsen), årsrapport for 2023, vederlagsrapport for 2023, forslag til lønpolitik, forslag til vedtægter, fuldmagts- og brevstemmeblanket samt de fuldstændige forslag inklusive dagsordenen. Oplysningerne kan tillige rekvireres i sparekassens afdelinger.

Spørgsmål fra aktionærerne
Aktionærer kan forud for generalforsamlingen stille spørgsmål til dagsordenens punkter eller til de dokumenter, der skal fremlægges til generalforsamlingen, ved at sende en e-mail til ir@spks.dk eller via post til Sparekassen Sjælland-Fyn A/S, Investor Relations, Isefjords Alle 5, 4300 Holbæk.
   
Persondata
For nærmere information om sparekassens indsamling og behandling af persondata i forbindelse med generalforsamlingen henvises til sparekassens persondatapolitik for aktionærer, som er tilgængelig på sparekassens hjemmeside link.

På bestyrelsens vegne

Jakob Andersson
Formand

Vedhæftet fil

Selskabsmeddelelse nr. 12 - 2024 - Indkaldelse til ordinær generalforsamling

\Hugin

Udgivet af: NPinvestordk

Seneste nyheder

17:59 Britisk olieserviceselskab falder 34 pct. til laveste niveau nogensinde
17:49 Europa/lukning: Philips på himmelfart og tæv til Deutsche Bank i lysegrønt marked
17:02 Mandagens aktier: Forårsstemning med mest grønt til Demant og Mærsk
17:00 Mandagens obligationer: Renten fortsatte ned efter godt inflationsnyt fra Tyskland
16:21 Saxo Bank får otte påbud efter tilsynsbesøg: "Bliver håndteret med største alvor"
16:01 Tesla-aktie sendes op med 10 pct. efter foreløbig godkendelse i Kina
15:41 Norden-topchef køber aktier for 1,5 mio. kr.
15:40 USA/åbning: Tesla og Apple sørger for fortsættelse af den grønne bølge
15:16 Bavarian har startet løbende registreringsansøgning i USA for nyt vaccinehåb
15:11 Valuta: Yen styrket mod dollar med mistanke om intervention
14:49 Analytiker overrasket over "krævende" estimater for Vestas' indtjening og ordrer
14:44 USA/tendens: Tesla har udsigt til solid medvind på endnu en grøn dag
14:16 Godt inflationsnyt syd for grænsen: Tyske forbrugerpriser stiger mindre end ventet
14:07 Analytikere inden Carlsberg-regnskab: Opjustering kan være på tapetet senere i år
14:04 Godt inflationsnyt syd for grænsen: Tyske forbrugerpriser stiger mindre end ventet
13:53 Europa/aktier: Philips i voldsom stigning efter forlig
11:42 Obligationer/middag: Renten fortsætter ned med fokus på inflationstal
11:24 Aktier/middag: Forårstemningen fortsætter med Demant i topform
11:13 ECB's Wunsch opfordrer til varsomhed med rentekommunikationen
10:37 Svensk økonomi sidder fortsat fast i recession - fjerde kvartal i træk med negativt BNP