Spotify følger techtrend og fyrer 600 medarbejdere

Udgivet den 23-01-2023  |  kl. 15:24  |  

Spotify afskediger seks procent af sin stab. Det svarer til omkring 600 ansatte.

Det skriver streamingtjenesten mandag i en pressemeddelelse.

- Jeg tager fuldt ansvar for de tiltag, der har bragt os hertil i dag, siger administrerende direktør og stifter Daniel Ek i meddelelsen.

Ifølge Daniel Ek skyldes fyringerne, at udviklingen i omsætningen ikke har kunnet følge med de mange investeringer i forretningen, som selskabet har lavet.

Udmeldingen kommer efter lignende fyringsrunder i nogle af verdens største techselskaber.

Både Googles moderselskab, Alphabet, Amazon, Facebook-ejer Meta samt Microsoft har i de seneste måneder tilsammen afskediget tusindvis af medarbejdere.

Det svenske selskab har hovedkvarter i Stockholm, men er børsnoteret på børsen i New York.

Daniel Ek grundlagde Spotify i 2006 sammen med forretningspartneren Martin Lorentzon, som nu er bestyrelsesmedlem i selskabet.

I dag har Spotify angiveligt over 456 millioner aktive brugere hver måned samt næsten 200 millioner betalende.

Selskabet er primært kendt for musikstreaming, men podcasts har på det seneste fyldt mere og mere i dets portefølje.

Ifølge nyhedsbureauet AFP har Spotify trods global udbredelse aldrig leveret overskud set over et helt regnskabsår.

Fyringsrunden kommer, blot få dage efter at it-firmaet Microsoft sagde, at selskabet vil skære arbejdsstyrken med 10.000.

Og i begyndelsen af januar meddelte Amazon, der er grundlagt af milliardæren Jeff Bezos, at det ville nedlægge over 18.000 stillinger.

Årsagerne blev angivet som "den usikre økonomi" og det faktum, at Amazon havde "ansat i en hast" for at kunne følge med under coronapandemien.

På samme tid skal Meta fyre 11.000 medarbejdere, mens det sociale medie Twitters nye ejer, Elon Musk, har fyret over halvdelen af dets 7500 medarbejdere.

/ritzau/

Ritzau

Seneste nyheder

17:55 Europa/lukning: Holdt plusset intakt trods renteløft efter ventede inflationstal
17:30 Olieprisen ramt af skuffende detaljer om Opecs produktionsnedskæring
17:08 Torsdagens aktier: Vestas i vælten i positivt C25
17:02 Torsdagens obligationer: Rentestigninger trods aftagende inflation
16:15 NKT-konkurrent ser energiudviklere ramt af potentielt stort hop i kobberprisen
15:53 USA/åbning: Fortsat vægelsindet udvikling efter ventet fald i inflation
14:57 Valuta: Dollar holder skansen fortsat aftagende inflation
14:46 Mindre renteløft og dollarstyrkelse efter amerikanske nøgletal
13:59 Abbvie udvider kræftporteføljen med opkøb af Immunogen for 10,1 mia. dollar
13:49 USA/tendens: Positive forventninger til eftermiddagens inflationstal løfter stemningen
13:38 Abbvie udvider kræftporteføljen med opkøb af Immunogen for 10,1 mia. dollar
13:02 Europa/aktier: Afventer USA-tal og sigter mod højeste niveat i mere end to måneder
12:45 RTX bekræfter stærkt årsregnskab - ser faldende efterspørgsel til næste år
12:12 Obligationer/middag: Lille renteplus trods positive inflationsdata
11:54 MT Højgaard får ny topchef - henter tidligere direktør for NCC og Huscompagniet
11:48 Aktier/middag: Vestas topper stilfærdigt stigende eliteindeks
11:32 Gaspriserne vender og stiger efter kolde dage - men lagrene er godt fyldte
11:31 En lavere inflation end ventet i eurozonen er "hammer positivt" mener cheføkonom
11:00 Vestas skærer 200 stillinger fra i Ringkjøbing - øger aktiviteter i Lindø og Nakskov
10:20 Dr Martens styrtdykker efter nedjustering