Største fald til USD overfor Euro nogensinde

Udgivet den 22-09-2008  |  kl. 21:31  |  

USD havde mandag det største fald over for den europæiske euro i mere end 7 år efter bekymringer om, at den store redningsplan fra den amerikanske Forbundsbank FED, for at redde banker og finansvirksomheder ud af den nuværende kreditkrise, vil lægge pres på det i forvejen hårdt prøvede amerikanske budgetunderskud, skriver Bloomberg News mandag.

USD var ved 21-tiden faldet med hele 2,67 pct. til 5,036 DKK og faldt dermed godt tilbage sammen med både amerikanske aktier og obligationer, S&P500 indekset lå ved samme tid til et fald til omkring 2,5 pct.

Markedsdeltagere peger på at den amerikanske regering, senest med den nye redningsplan fra FED, bliver ved med at påtage sig økonomiske forpligtelser og at smertegrænsen for hvad den selv den amerikanske stat kan påtage sig af forpligtelser er ved at være nået. De seneste tiltag fra FED vil øge den amerikanske gæld til omverdenen og dermed mistilliden til den amerikanske økonomi, hvilket får USD til at falde tilbage, udtaler en valutaanalytiker fra Westpac Banking i New York.

Amerikanske økonomer har udregnet at den store redningsplan fra FED vil øge det amerikanske gæld med 6,6 pct. til 11,315 billioner USD, hvilket svarer til intet mindre end 56.914.450.000.000 kr.

Med mandagens fald er USD faldet 5 pct. siden d. 11. september hvor USD nåede en 1-årig rekord overfor euroen på 1,388 USD pr euro.

Udgivet af: NPinvestordk

Seneste nyheder