Stadig svag økonomi
Næste uges nøgletal ventes samlet set fortsat at tegne et billede af en svag økonomi, med kun meget begrænsede tegn på bedring, skriver Handelsbanken i sin ugekommentar.
Ugens højdepunkter bliver offentliggørelsen af industriproduktionen og eksportudviklingen for december, som ventes at cementere at dansk økonomi sluttede sidste år på et svagt grundlag.
- Trods signaler om større stabilitet i den globale økonomi, er vi således stadig tilbageholdende med at forvente nogen signifikant afsmitning på industriproduktionstallene, som offentliggøres torsdag, hedder det.
Ganske vist blev den overordnede stemning i fremstillingssektoren forbedret i januar, men fremgangen skyldtes primært et markant fald i vurderingen af færdigvarelagrene.
Virksomhedernes forventninger til den faktiske produktion er imidlertid fortsat afdæmpede, og peger for indeværende ikke på, at industriproduktionen er steget markant i december.
- Vi venter således kun en flad udvikling i industriproduktionen i den sidste måned af 2012. Det medfører, at industriproduktionen i 4. kvartal vil være faldet med 3,1% i forhold til kvartalet før, hvilket vil være det største kvartalsvise fald i produktionen siden foråret 2009. Det indikerer alt andet lige, at dansk økonomi formentlig skrumpede på ny i den sidste del af 2012, hvor faldet i industriproduktionen alene bidrager til at trække ned i BNP med i omegnen af 0,6%-point, hedder det.
Mest læste lige nu
Seneste nyheder
- 1 af 1186
- næste ›