Standard & Poor's lovpriser A.P. Møller
"Faldende oliepris vil løfte transportsektoren i 2007, og A.P. Møller-Mærsk er det naturlige valg for investorer, der vil have del i opturen". Sådan lyder skudsmålet fra det internationale finanshus Standard & Poor's, der i går på en konference for finansjournalister fra hele Europa netop fremhævede A.P. Møller-aktien som en af de mest lovende i det kommende år, skriver dagbladet Børsen.
Sammen med den franske byggematerialegigant Saint-Gobain og medicinalselskabet Novartis blev A.P. Møller præsenteret af S&P's europæiske aktiestrateg Clive McDonnell som de tre virksomheder, der i hver deres branche står godt rustet til en optur på aktiemarkedet i 2007.
- Helt generelt er vi moderat positive på det europæiske aktiemarked. Men især i virksomheder inden for fremstilling af kapitalgoder, medicinalindustrien og transportsektoren ser vi potentiale. Det er også i den kontekst, jeg peger på A.P. Møller, siger Clive McDonnell.
Mest læste lige nu
Seneste nyheder
- 1 af 1182
- næste ›