Staten opgiver salg af Scandlines

Udgivet den 07-12-2000  |  kl. 12:28  |  

København--7. december--NetPosten--Trafikminister Jakob Buksti har opgivet at sælge Scandlines, oplyser Regionalen, DR i Næstved.

Det er angiveligt uenighed mellem den danske og tyske regering om, hvem aktierne skal sælges til, der har fået den danske regering til at trække sig ud af salgsforhandlingerne.

Den svenske industrikoncern Stena AB og det tyske selskab Deutsche Seereederei, der er et tomt selskab ejet af forretningsmanden Horst Rahe, havde begge afgivet købstilbud på Scandlines. Prisen for Scandlines er vurderet til at ligge på omkring tre milliarder kroner.

Danmark og Tyskland ejer hver halvdelen af aktierne i Scandlines, og på forhånd var Danmark mest stemt for at sælge til svenske Stena Line, mens den tyske trafikminister ville afhænde rederiet til Deutsche Seerederei.

Udgivet af: NPinvestordk