Stigende interesse for forskning i vedvarende energi og energibesparelser

Udgivet den 11-10-1999  |  kl. 12:02  |  

København--11. oktober--NetPosten--Energistyrelsens Energiforskningsprogram 2000 havde ved fristens udløb d. 1 oktober modtaget 238 ansøgninger om tilskud til energiforskning. Det er en stigning på 14 pct. i forhold til sidste år. I alt er der ansøgt om støtte for 465 mio. kr.

Tendensen i ansøgningerne er en større interesse for energibesparelser og vedvarende energi. 50 pct. af ansøgningerne omhandler energibesparelser og 35 pct. omhandler vedvarende energi.

De senere års stigende forskningsinteresse for energibesparelser og vedvarende energi fortsætter således i Energiforskningsprogrammet 2000.

Ansøgningerne afspejler også den stigende globale interesse for solenergi. Der er således modtaget mere end 20 projektforslag om anvendelse af solenergi.

På området ’Olie og Naturgas’ er der en stigende interesse for forskning i effektiv indvinding af olie og gas. En anden tendens på dette område er flere projektforslag, der sigter på at reducere miljøbelastningerne fra off-shore platforme.

De 238 projektforslag vil blive behandlet af 6 ekspertudvalg, som bistår Energistyrelsen i den faglige vurdering af ansøgningerne. Energiforskningsprogrammet giver tilskud på ca. 100 mio. kr. og sammen med deltagernes egenfinansiering regner Energistyrelsen med i begyndelsen af 2000 at starte energiforskning for ca. 150-200 mio. kr.
Listen over de projekter som får støtte fra Energiforskningsprogrammet 2000 vil blive offentliggjort i januar 2000.

Udgivet af: NPinvestordk

Seneste nyheder

11:54 Novo-rival får løftet salgsestimat for vægttabsmiddel hos amerikansk storbank
11:44 Aktier/middag: Vestas trækkes ud af dødvande - C25 stiger oven på tysk pakke og våbenhvile
11:24 Forventningerne til tysk økonomi i det højeste i tre år
11:06 Tyske finansielle aktører ser mere lyst på fremtiden
10:48 Usikre investorer trækker sig fra amerikanske aktier og søger mod Europa og Kina
10:44 Pandora er faldet 23 pct. fra rekordniveau: Højere sølvpriser og toldfrygt presser aktien
10:05 Vestas i højeste niveau siden november: Analyse fremhæver store vækstmuligheder i Europa
09:37 Danske Bank sætter renten ned på udvalgte indlånskonti og på udvalgte udlån
09:19 Aktier/åbning: Mærsk i top og Carlsberg i bund på geopolitisk tung dag
08:45 Obligationer/åbning: Renten stiger frem mod dagens afstemning og telefonsnak
08:15 Råvarer: Oliepriserne stiger efter angreb i Mellemøsten samt stimuleringsplaner
08:03 Aktier/tendens: Nyt til Genmab og Vestas mens vedtagelse af tysk gældspakke luner
07:50 Markant finanspolitisk sporskifte i Tyskland til afstemning kl. 13.30
07:12 Vestas navigerer gennem tågen men spås fortsat potentiale hos Jefferies
06:59 Obligationer/tendens: Spænding om tysk afstemning og mulig våbenhvile i Ukraine
06:43 Asien: Hongkong trækker for i asiatiske stigninger
06:34 USA: Trump peger på Michelle Bowman som næstformand i Federal Reserve
06:34 Mærsks asiatiske konkurrenter i overvejende positiv udvikling tirsdag
06:34 Genmab melder om positive Rina-S-data i studie af kræft i æggestokke og underliv
06:34 Nilfisk skifter ud i topledelsen - finansdirektør stopper straks