Markant finanspolitisk sporskifte i Tyskland til afstemning kl. 13.30

Udgivet den 18-03-2025  |  kl. 07:50  |  

Tyskland kan i dag tage et stort skridt i ændringen af den finanspolitiske kurs, når parlamentet kl. 13.30 skal stemme om aftalen om en lettelse af gældsbremsen, som CDU/CSU, SPD og de Grønne i sidste uge nåede til enighed om.

Aftalen indebærer både en lempelse af den snærende gældsbremse - og dermed mulighed for et markant løft til forsvarsinvesteringerne - samt en ny infrastrukturfond på 500 mia. euro, der skal løbe over de kommende ti år.

- Dermed er der udsigt til meget store forsvars- og investeringer, som har potentiale til at løfte både Tysklands sikkerhedspolitiske kapacitet og det langsigtede vækstpotentiale, skriver chefanalytiker Kim Fæster fra Jyske Bank i en kommentar.

- På den helt korte bane venter vi dog kun et ganske afdæmpet vækstløft, da importindholdet af forsvarsinvesteringer er meget stort, ligesom det tager tid at få iværksat de rigtige infrastrukturinvesteringer, tilføjer han.

Drøftelsen af den nye aftale starter kl. 10.00, og selve afstemningen vil efter planen finde sted senest kl. 13.30. På fredag skal aftalen så stemmes igennem i parlamentets andet kammer, Bundesrat, hvor repræsentanter for de tyske delstater sidder.

- Med fredagens aftale ser der nu ud til at være det nødvendige 2/3 flertal i det afgående parlament, pointerer Kim Fæster.

.\\˙ MarketWire

Flemming Thestrup Andersen

Tags:  Tyskland❯ 

Seneste nyheder

10:48 Usikre investorer trækker sig fra amerikanske aktier og søger mod Europa og Kina
10:44 Pandora er faldet 23 pct. fra rekordniveau: Højere sølvpriser og toldfrygt presser aktien
10:05 Vestas i højeste niveau siden november: Analyse fremhæver store vækstmuligheder i Europa
09:37 Danske Bank sætter renten ned på udvalgte indlånskonti og på udvalgte udlån
09:19 Aktier/åbning: Mærsk i top og Carlsberg i bund på geopolitisk tung dag
08:45 Obligationer/åbning: Renten stiger frem mod dagens afstemning og telefonsnak
08:15 Råvarer: Oliepriserne stiger efter angreb i Mellemøsten samt stimuleringsplaner
08:03 Aktier/tendens: Nyt til Genmab og Vestas mens vedtagelse af tysk gældspakke luner
07:50 Markant finanspolitisk sporskifte i Tyskland til afstemning kl. 13.30
07:12 Vestas navigerer gennem tågen men spås fortsat potentiale hos Jefferies
06:59 Obligationer/tendens: Spænding om tysk afstemning og mulig våbenhvile i Ukraine
06:43 Asien: Hongkong trækker for i asiatiske stigninger
06:34 USA: Trump peger på Michelle Bowman som næstformand i Federal Reserve
06:34 Mærsks asiatiske konkurrenter i overvejende positiv udvikling tirsdag
06:34 Genmab melder om positive Rina-S-data i studie af kræft i æggestokke og underliv
06:34 Nilfisk skifter ud i topledelsen - finansdirektør stopper straks
06:34 Carlsberg-formand om amerikansk boykot: Helt legitimt for forbrugerne at vælge selv
06:34 Carlsberg-topchef: Tilgangen til Kina er uændret trods usikkerheder
06:34 Carlsberg-topchef efter Cola-modstand: Vi overvåger debatten
06:32 Asien: Hongkong trækker for i asiatiske stigninger