Stort it-nedbrud rammer politi, lufthavne og medier verden over

Udgivet den 19-07-2024  |  kl. 09:59  |  

Et større it-nedbrud har fredag ramt adskillige lande verden over.

De første meldinger om problemer kom fra Australien, hvor blandt andet politiet, supermarkeder og lufthavnene i Canberra og Sydney er ramt.

Det skriver det australske medie ABC News på sin hjemmeside.

Ifølge det britiske medie BBC er flyselskaber i USA også ramt, ligesom aktiehandlen i London er påvirket.

Samtidig er samtlige lufthavne i Spanien ramt af it-nedbruddet, oplyser en luftfartsoperatør ifølge nyhedsbureauet AFP.

I Tyskland er al trafik til og fra Berlin Lufthavn indstillet foreløbigt indtil klokken 10.00 på grund af tekniske problemer. Også Schiphol-lufthavnen i den hollandske hovedstad, Amsterdam, er påvirket.

Det britiske jernbaneselskab Govia Thameslink Railway er ramt af "omfattende it-problemer", oplyser det på det sociale medie X.

Der er tale om et globalt nedbrud, som tilsyneladende skyldes en opdatering af antivirusprogrammet CrowdStrike. Opdateringen får computere, der bruger Microsofts styresystem Windows 10, til at gå ned.

Billeder fra supermarkeder i Australien, viser, at selvbetjeningskasser er ude af drift, mens skærmene, der viser afgange og ankomster, er gået ud i lufthavnen i Sydney. Også i lufthavnen i Canberra er der problemer.

Her er der meldinger om fly, der ikke får lov at flyve på grund af problemer med it-systemerne, skriver ABC News.

Ifølge mediet påvirker nedbruddet en række australske tv-stationer.

Den britiske tv-station Sky News meddeler også, at den ikke kan sende på grund af tekniske problemer.

Brugere af CrowdStrike oplever, at deres skærme bliver blå, og de får en besked om, at computeren er ramt af problemer.

- Din enhed er ramt af problemer og skal genstartes, står der i en meddelelse på en blå baggrund på computerskærmene rundtom i landet.

Ifølge nyhedsbureauet AFP bekræfter Microsoft, at selskabets systemer er ramt af problemer.

/ritzau/

Redaktion

Seneste nyheder

11:49 Euro styrkes mod dollar efter stigning i den spanske inflation
11:38 Aktier/middag: Fokus på renter hiver banker op - markedet ramt af lidt gevinsthjemtagning
11:19 Greenmobility rejser 15 mio. kr. efter privat udbudsrunde
11:08 Boeing falder i formarkedet efter flyulykke i Sydkorea
11:05 Lavere renter presser bankerne - men der er også lyspunkter i 2025
10:32 Realkredit Danmark med godt nyt til boligejere: Ser nu større prisstigning i 2025
09:49 Basiseffekter måske bag høj spansk inflation i december - kan spise sig selv igen i januar
09:47 ECB-medlem: Handelskrig kan få Kina til at dumpe lave priser på Europa
09:19 Aktier/åbning: Vestas i grønt på negativ sidste handelsdag i 2024 - Novo trækker ned
09:18 Spansk inflation var højere end ventet i december
08:52 Obligationer/åbning: Renterne fortsætter op på årets sidste børsdag
08:40 Gubra er den suveræne danske aktietopscorer i 2024: Fedmefokus har givet pote
08:25 Nissan fortsætter ned på bekymringer om betingelserne for storfusion
08:19 Aktier/tendens: Vestas og Novo igen i rampelyset før rød start på årsts sidste handelsdag
07:53 Nvidia-leverandør under pres for at følge med efterspørgslen
07:50 USA kan fortsætte aktiedominansen i 2025
07:12 Obligationer/tendens: Lille renteplus i sigte - udsigt til minimal bevægelse for 2024
07:00 Pandora tager kontrol over hele kæden - fra produktion til butik - og det betaler sig KORR
06:48 Den japanske industrisektor viser tegn på bedring
06:47 Valuta: Yen presses fortsat over for dollar