Styrket organisationsstruktur

Udgivet den 22-06-2015  |  kl. 08:34  |  

København, 2015-06-22 08:34 CEST (GLOBE NEWSWIRE) --

Nr. 13/2015

ISS A/S (ISS.CO, ISS DC), en globalt førende leverandør af facility services, har i dag offentliggjort lanceringen af en ny styrket organisationsstruktur, der skal øge fokus på kunderne. Den nye struktur træder i kraft pr. 1. september 2015.

Der bliver oprettet to nye roller. En ny global Chief Operating Officer-funktion, som sammen med regions- og landeorganisationerne, skal øge kundefastholdelsen og levere operationel excellence til nøglekunder på tværs af organisationen. En ny Chief Commercial Officer-funktion skal fremme kommercielle kompetencer og skabe vækst fra både nye og eksisterende kunder med fokus på koncernens regionale og globale salg-pipeline.

For at øge fokus på Nord- og Latinamerika som et strategisk vigtigt marked for ISS etableres en ny samlet region (Americas), der omfatter både Nordamerika og Latinamerika.

Jeff Gravenhorst, Group CEO, ISS A/S, udtaler:

“I løbet af de seneste år har ISS etableret en solid global forretningsplatform, der sætter os i stand til at levere Integrated Facility Services til vores kunder. Den udvikling er især blevet drevet af vores nøglekunder på globalt plan. Vi er nu klar til yderligere at skærpe fokus på vores vigtige nøglekunder lokalt, regionalt og globalt.”

For at understøtte et stærkere fokus på nøglekunder og vores Global Corporate Clients udvider vi koncerndirektionen. De to nye globale roller som Chief Commercial Officer og Chief Operating Officer vil styrke vores kommercielle fokus og sikre anvendelse af best practice i forhold til medarbejdere, arbejdsgange og drift. En ny regional CEO rolle vil fokusere på Nord- og Latinamerika, der er et strategisk vigtigt område for ISS.

Den ny koncerndirektion vil bestå af: Jeff Gravenhorst (Group Chief Executive Officer), Heine Dalsgaard (Group Chief Financial Officer), Henrik Andersen (Group Chief Operating Officer), Andrew Price (Group Chief Commercial Officer), Michelle Healy (Group Chief People & Culture Officer), og de regionale CEOs John Peri (Americas), Troels Bjerg (Northern Europe), Flemming Bendt (Eastern Europe), Jacob Götzsche (Central Europe), og Thomas Hinnerskov (Asia Pacific).

Den ledelse, der er registreret i Erhvervsstyrelsen, vil fortsat bestå af Jeff Gravenhorst, Heine Dalsgaard, Henrik Andersen og John Peri.

 

 

Lord Allen of Kensington Kt CBE              Jeff Gravenhorst

Bestyrelsesformand                                       Group CEO

 

 

Pressehenvendelser
Manuel Vigilius, Global Media Relations Manager, +45 38 17 64 04

Investorhenvendelser
Nicholas Ward, Head of Group Investor Relations, +45 38 17 62 51
Martin Kjær Hansen, Investor Relations Manager, +45 38 17 64 31

 

Om ISS

ISS-koncernen blev grundlagt i København i 1901 og er vokset til at være en af verdens førende facility services-virksomheder. ISS tilbyder en bred vifte af ydelser, herunder: Cleaning services, catering, security services, property services og support services samt facility management. ISS’ globale omsætning udgjorde DKK 74,1 mia. i 2014, og ISS har ca. 510.000 medarbejdere og aktiviteter i mere end 75 lande i Europa, Asien, Nordamerika, Latinamerika og Stillehavsområdet og betjener tusindvis af kunder i både den private og offentlige sektor. For yderligere oplysninger om ISS-koncernen, gå til www.issworld.com.

 

ISS A/S, ISIN DK 0060542181,
ISS Global A/S, ISIN XS1145526585, ISIN XS1145526825

Vedhæftede filer:

ISS Announcement nr 13 - Styrket organisationsstruktur, 22062015.pdf

Udgivet af: NPinvestordk

Seneste nyheder

09:11 Aktier/åbning: Ørsted og Vestas falder tungt fra start mens Novo revancherer sig
08:48 Obligationer/åbning: Små rentefald i Europa efter Trumps indsættelse
08:40 Studie: Vægttabsmidler fra blandt andet Novo kan bremse afhængighed af alkohol og cannabis
08:35 Ørsted indikeres 9 pct. lavere på Tradegate-børsen efter nye milliardnedskrivninger
08:16 Aktier/tendens: Ørsted i fokus efter nye nedskrivninger i ventet uroligt marked
08:03 Ørsted kan komme under anseligt kurspres efter fortsat amerikansk mareridt spår Sydbank
07:49 Ørsted kan komme under anseligt kurspres efter fortsat amerikansk mareridt spår Sydbank
07:21 Råvarer: Oliepriserne retter sig efter Trumps udtalelser
07:00 Obligationer/tendens: Rentefald i vente efter Trumps indsættelse
06:49 Mærsks konkurrenter i Asien i overvejende fremgang tirsdag
06:45 Asien: Investorer åbner ugen i forsigtig men dog let positivt stemning
06:34 Vind: Trump vil stoppe nye kæmpe havvind-projekter
06:34 Netcompany får sænket sin anbefaling til neutralt niveau af SEB
06:32 Asien: Investorer åbner ugen i forsigtig men dog positivt stemning
06:32 Valuta: Trump svinger toldstokken med trusler om udgangspunkt på 25 pct. i næste uge
06:32 USA/T-bond: Markant faldende renter på obligationsmarkedet efter Trumps indsættelse
06:32 USA/lukning: Trump svingede taktstokken trods helligdag - futures i grønt tirsdag
06:30 Kalender med link - tirsdag den 21. januar
17:54 Europa/lukning: Tavshed om told sendte aktierne frem - smæk til energiaktier og Novo
17:33 Per Aarsleff betaler millioner for at blive ny hovedejer i færøsk selskab